Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Tag-Høgeskæg (Crepis tectorum)
Foto: Birgit Knudsen

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | individer i knop | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Tag-Høgeskæg (Crepis tectorum)
Foto: Gunner Poulsen


Foto/billede af Tag-Høgeskæg (Crepis tectorum)
Foto: Jørgen Stefansen


Foto/billede af Tag-Høgeskæg (Crepis tectorum)
Foto: Anne Messmann



Tag-Høgeskæg

Crepis tectorum (læst 606 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: Den er grågrøn og dunhåret, næppe kirtelhåret, enårig og i reglen vinterannuel (spirer om efteråret).

Stænglen er indtil 60 cm. høj og kraftigt forgrenet opadtil, men i reglen ugrenet ved grunden.

Rosetbladene er fjerfligede, men ret tidligt visnende bort. De nedre stængelblade er lancetformede med tandet-fliget rand, hvor de øvre er næsten linjeformet med hel, indrullet rand.

Stængelbladene er siddende og pilformet stængelomfattende.

Kurvene er gule og ret små og sidder i en halvskærm eller kvastlignende top for enden af stænglen.

De indre kurvsvøbblade er lancetformede og tiltrykt hårede på indersidne.

Variation: Tag-Høgeskæg er ret variabel, men kendes i reglen ret let på de linjeformede og indrullede øvre stængelblade.

Forveksling: Det mest kritiske forvekslingsmulighed er Grøn Høgeskæg; men denne har glatte, indre kurvblade, friskgrøn bladfarve og øvre stængelblade, som ikke har indrullet rand og er bredere, ikke linjeformede, og i reglen med få bladtænder.

Toårig Høgeskæg er stivhåret og har forvedede nedre stængeldele.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Grøn Høgeskæg, Toårig Høgeskæg, Almindelig Kongepen

Biologi: En enårig urt med insektbestøvning.

Etymologi:

Se Grøn Høgeskæg! Tectorum er "voksende på tage" og skyldes, at gamle Linné i sin hjemegn ofte fandt den voksende på græstørvtage.

Levested: I reglen på kalkfattig, sandet bund på agerjorder, vejkanter, i grusgrave o.s.v. Den kan have "boom" på stubmarker efter høst og farve disse gule.

Udbredelse: Almindelig i det meste af landet på sandet-kalkfattig bund. Mindre almindelig i egne domineret af intensivt landbrug.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Tag-Høgeskæg.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-september

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 15-02-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 28-02-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator