Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Gul Okseøje (Chrysanthemum segetum)
Foto: Jan Sørensen

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Gul Okseøje (Chrysanthemum segetum)
Foto: Ken Alminde


Foto/billede af Gul Okseøje (Chrysanthemum segetum)
Foto: Jørgen Christiansen


Foto/billede af Gul Okseøje (Chrysanthemum segetum)
Foto: Karl Schlichter



Gul Okseøje

Chrysanthemum segetum (læst 9884 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: Stænglen er 15-60 cm. høj, fågrenet, opret, blågrøn og glat.

Bladene uregelmæssigt lappede, øvre blade er delvis stængelomfattende. Kurve 3,5-7 cm, gule med gulgrønne kurvblade. Randkronerne er lysegule, skivekronerne mere mørkegule. Frugt 2,5-3 mm., strågul og med ribber.

Variation: Ingen af betydning.

Forveksling: Den kan overfladisk forveksles med bl.a. Farve-Gåseurt, men denne har opdelte blade med fine, smalle bladafsnit og lugter aromatisk ved knusning.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Farve-Gåseurt

Biologi: Enårig urt.

Levested: Typisk voksested er kalkfattige, men ret næringsrige marker og brakmarker. Desuden urolig bund, ruderater og vejkanter. Den kan optræde som et dominerende markukrudt, dog mindre nu end før p.g.a. sprøjtning. Af samme grund ses den ofte på økologisk dyrkede marker på let jord.

Udbredelse: Den er almindelig landet over på egnede lokaliteter. Forekomsterne er dog ofte sporadiske og ustabile. Den dukker hele tiden op nye steder, formentlig fordi dens frø i frøbanken aktiveres.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Gul Okseøje.

Hvornår ses den? Blomstrer juni-august.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 29-06-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Lene Kjær Hansen d. 18-02-2009.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator