Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kruset Skræppe (Rumex crispus)
Foto: Per Thomassen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | frø | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kruset Skræppe (Rumex crispus)
Foto: Peter Lange


Foto/billede af Kruset Skræppe (Rumex crispus)
Foto: Karl Schlichter


Foto/billede af Kruset Skræppe (Rumex crispus)
Foto: Karl Schlichter





Figur 1.

Kruset Skræppe

Rumex crispus (læst 270 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Syreordenen (Polygonales)
Familie: Syrefamilien (Polygonaceae)

Kendetegn: En indtil meterhøj, flerårig plante med lancetformede, bølgede blade, der er stærkt krusede i randen.

Blomsterstanden er ret smal og med ret oprette grene tæt besat med blomster.

DE 3 indre blosterblade er æg-hjerteformede med svag elle ringen spids, helrandede eller med svage takker, og med tydelige bruskkorn, hvor et af kornene er ret stort.

Variation: Kruset Skræppe har som andre arter i slægten stor variationsbredde og kan undertiden være svær at skelne fra Butbladet Skræppe.

Forveksling: Den mest stabile skillekarakter til Butbladet Skræppe er de brede, runde blosterblade, der er næsten helrandede. Men i reglen kendes den let på den anderledes bladform.

By-Skræppes bladform kan ligne, men den har iøjnefaldende store, runde blosterblade helt uden bruskkorn.

Krydsninger kan forvirre billedet, de er i reglen intermediære og sterile.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Butbladet Skræppe, By-Skræppe, Strand-Skræppe

Biologi: En flerårig urt med vindbestøvning af blomsterne.

Etymologi: Se Butbladet Skræppe! Crispus er latin for kruset og hentyder til bladenes krusede fremtræden; ligeså med det danske artsnavn.

Levested: Den er oprindeligt vildtvoksende ved kysterne på sandstrand og på stenede strandvolde. Den nuværende almindeligste vokstede er på lidt næringsrige steder i haver, på agerjord, i enge o.s.v.

Udbredelse: Meget almindelig på egnede voksesteder i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kruset Skræppe.

Hvornår ses den? I hele vækstsæsonen.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 07-03-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 11-03-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator