Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kantbælg (Tetragonolobus maritimus)
Foto: Ditte Nan Hansen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kantbælg (Tetragonolobus maritimus)
Foto: Vilhelm Dalgaard


Foto/billede af Kantbælg (Tetragonolobus maritimus)
Foto: Vilhelm Dalgaard


Foto/billede af Kantbælg (Tetragonolobus maritimus)
Foto: Andreas Boe





Figur 1.

Kantbælg

Tetragonolobus maritimus (læst 5314 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Ærteblomstordenen (Fabales)
Familie: Ærteblomstfamilien (Fabaceae)

Kendetegn: Kantbælg har nedliggende til opstigende indtil 30 cm. lange stængler, trekoblede, kødfulde blade, som ofte har et blågrønt skær,, og bleggule blomster, som sidder enligt eller parvist. Blomsterne har en tendens til at være tofarvede, idet fanen ofte er hvidgul-bleggul og vingerne og kølen lysegule.

Bladet er 3-koblet som hos Kællingetand og småbladene er omvendt ægformede, ofte med et lidt kantet omrids.

Bælgen er karakteristisk 4-kantet, hvor kanterne er mere eller mindre vingeagtige.

Forveksling: Kantbælg står Kællingetand nær, men de 4-kantet vingede bælge gør, at der i den danske flora ikke er nogle reelle forvekslingsmuligheder.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Kællingetand, Smalbladet Kællingetand

Biologi: Kantbælg har blomster, der bestøves af insekter. Da de har langt bægerrør, er det fortrinsvis humlebier, der kan nå honningen og udfører bestøvningen.

Frøene spredes med vinden eller evt. med havvand.

Etymologi:

Tetragonolobus er af græsk tetragonus-firkantet og lobos-bælg. Maritimus er "voksende ved havet". Det danske navn er selvforklarende.

En beslægtet enårig art "Aspargesært" Tetragonolobus purpureus med røde blomster har været dyrket som køkkenurt, og bliver det måske stadig.

Levested: Kystnære strandenge og ved stranden ved ikke for vindeksponerede kyster.

Udbredelse: I Danmark findes den kun ved Sjællands vest- og sydkyster samt på nordbornholmske kyster. Den er sjælden-meget sjælden.

På rødlisten er den angivet som VU (vulnerable, sårbar). - se linket HER

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kantbælg.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-juli.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 14-05-2013. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 05-08-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korch 1958 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator