Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Smalbladet Kællingetand (Lotus tenuis)
Foto: Troels Kornfelt

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Smalbladet Kællingetand (Lotus tenuis)
Foto: Troels Kornfelt


Foto/billede af Smalbladet Kællingetand (Lotus tenuis)
Foto: kirsten Nørgaard


Foto/billede af Smalbladet Kællingetand (Lotus tenuis)
Foto: Marie Glahn



Smalbladet Kællingetand

Lotus tenuis (læst 6201 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Ærteblomstordenen (Fabales)
Familie: Ærteblomstfamilien (Fabaceae)

Kendetegn: Smalbladet Kællingetand bliver indtil 30 cm. høj og er i reglen en ret spinkel plante.

Slægten kendes let fra andre urteagtige ærteblomstrede på de gule blomster og de 3-koblede blade.

væksten er ofte ret nedliggende.

Smalbladet Kællngetand har smalt lancetformede blade, som kan være lidt kødfulde.

Blomsterne sidder 3-5 sammen i en lille skærm.

Frugten er en lang, smal ærtebælg, og frøene er brune-brunsorte.

Forveksling: Den kendes i reglen let fra Almindelig Kællingetand og Sump-Kællingetand på de smalt lancetformede blade og på,at skærmene er ret fåblomstredede.

Almindelig Kællingetand har 4-7 blomster og Sump-Kællingetand 7-15. Desuden har Sump-Kællingetand hul stængel og en udpræget opret vækst.

Smalbladet Kællingetand kan forveksles med kummerformer af Almindelig Kællingetand med ret smalle blade. Her kan de 2 arter adskilles på følgende:

Almindelig Kællingetand har fremliggende (ikke tæt tiltrykte), 0,5-1 mm lange hår på bæger, blade og stængel. Bægeret er mest håret opadtil ellers glat nedadtil.

Smalbladet Kællingetand har tæt tiltrykte, 0,2-0,5 mm lange hår på bæger, blade og stængel. Bægeret er mest håret ved basis, bortset fra randhårene på fligene. (oplysningerne er fra upubliceret AFD-publikation til inventørerne (af Per Hartvig)).

Disse adskillelseskarakterer anføres sjældent i gængse floraer.

Kantbælg, der står Kællingetand nær, har gråduggede, ret kødfulde blade og 4-kantede bælge med vingede kanter.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Kællingetand, Sump-Kællingetand

Biologi: Smalbladet Kællingetands blomser bestøves af insekter og frugterne spredes hovedsagelig med vinden og ved en fjedermekanisme, når den modne bælg ruller sig sammen.

Planten har pælerod, hvorfra der kan dannes sideskud.

Etymologi:

Slægtsnavnet Lotus er af græsk lots, der har været brugt om flere forskellige planter. Det danske Kællingetand hentyder til bådens tandlignende spids og til de spidse, rødlige blomsterknopper.

Artsnavnet tenuis betyder "spinkel".

Levested: Den vokser især på strandenge og kystnært, men kan også findes inde i landet i vejrabatter m.v., hvor der evt er saltpåvirkning fra vejsalt.

Udbredelse: Den er almindelig, hvor er er saltpåvirket ved kysterne: på strandenge, i klitlavninger m.v. - Den er efterhånden også ret almindelig langs veje i indlandet.

Rødlistekategori: LC - ikke truet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Smalbladet Kællingetand.

Hvornår ses den? Smalbladet Kællingetand blomstrer juni-august.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 12-05-2013. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 10-07-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korch 1958 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator