Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Dråberovbille (Scaphidium quadrimaculatum)
Foto: Klaus Bek Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | puppe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Dråberovbille (Scaphidium quadrimaculatum)
Foto: Yvonne Engmann


Foto/billede af Dråberovbille (Scaphidium quadrimaculatum)
Foto: Mogens Skov Andersen


Foto/billede af Dråberovbille (Scaphidium quadrimaculatum)
Foto: Ken Alminde



Dråberovbille

Scaphidium quadrimaculatum (læst 884 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Rovbiller (Staphylinidae)

Kendetegn: Længde: 5-6 mm. Let kendelig ved den sorte krop med i alt 4 tværbrede og røde pletter på dækvingerne.

Følehornene er slanke, har 5-leddet kølle og er sorte med lysere rod. Benene er helt sorte. Pronotum har foran roden en fordybet punktrække der går tværs over pronotum. Dækvingerne er ret kraftigt punkterede, højst med svage antydninger af punktrækker. Langs sømmen er der på hver side en sømstribe der fortil har en række gruber. Den bagerste del af bagkroppen går fri af dækvingerne og er konisk tilsmalnet.

Forveksling: En meget karakteristisk rovbille. Af den uerfarne vil Tigerskyggebille (Diaperis boleti) måske kunne forveksles, men den har en væsentligt anderledes kropsbygning. Blandt andet har den meget kraftigere og kortere følehorn, ingen synlig bagkropsspids, tydelige og regelmæssige punktrækker. Desuden har den normalt en lille gul plet på dækvingespidsen og tværbåndene når helt ind til sømmen, hvilket de ikke gør hos Dråberovbille

I felthåndbogen kan du læse mere om: Tigerskyggebille

Biologi: Findes på svampeinficerede stubbe, stammer og grene, hvor den lever af svampene.

Levested: Skove, primært løvskove

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele på nær Bornholm.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Dråberovbille.

Hvornår ses den? Især april-juni, men den kan findes hele året da den overvintrer som voksen.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 19-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 19-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXV. Ådselbiller, Stumpbiller mm.

en.wikipedia.org:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator