Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. februar 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kær-Trehage (Triglochin palustris)
Foto: Hans Øllgaard

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kær-Trehage (Triglochin palustris)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Kær-Trehage (Triglochin palustris)
Foto: Susanne Nielsen


Foto/billede af Kær-Trehage (Triglochin palustris)
Foto: Kristian Laustsen



Kær-Trehage

Triglochin palustris (læst 4535 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Ålegræsordenen (Zosterales)
Familie: Trehagefamilien (Juncaginaceae)

Kendetegn: Stænglerne er indtil 40 cm høje og ca. 1 mm tykke, står enkeltvis og har løgformet basis. De bærer et klaselignende, ret tyndblomstret aks. Der sidder ofte et par blade på den nedre del af stænglen. Bladene er 0,5-2 mm brede og linjeformede.

Blomsterne er 2-3 mm lange og hvide til blegviolette. Der er ikke noget egentlig bloster; derimod er en ret uanseelig blosteragtig udvækst fra støvknapbåndet ved grunden af hver støvdrager, der fungerer som bloster.

Der er 6 støvblade.

Forveksling: Planten er i reglen let at kende fra Strand-Trehage, som den kan vokse sammen med på strandenge.

Kær-Trehage er iøjnefaldende meget spinklere med meget tyndere stængel og tyndere blade. Kær-Trehage har meget mere aflange frugter, som deler sig i 3 spaltefrugter, hvor Strand-Trehage har kortere, ægformede frugter, der deler sig i 6 delfrugter.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Strand-Trehage

Biologi: Flerårig urt, hvis blomster bestøves med vindens hjælp. Frugterne spredes med vind og vand. Der dannes overvintringsknopper ved grunden af skuddet.

Frugten er en smalt oval spaltefrugt med 3, 6-9 mm lange, kølleformede delfrugter.

Blomsterne er først hunlige, hvor støvfanget udvikles først, og så når støvfanget er visnet, og frugten er begyndt at vokse, udvikles de 3 ydre støvknapper. Når disse er visnet og faldet af, udvikles de 3 indre støvknapper. Herved undgås selvbestøvning.

Det latinske slægtsnavn ”Triglochin” kommer af græsk ”tri-” = ”tre” og ”glokhin” = ”fremstående spids” og hentyder til, at frugterne under udviklingen kan stå næsten vandret udspærrede som 3 spidser.

Det danske slægtsnavn har samme betydning. Det latinske artsnavn "palustre" betyder "voksende i sumpe".

Planten danner ofte ret iøjnefaldende vinterstandere.

Levested: Fugtig, næringsrig og åben, ofte kalkpræget bund. Den er almindeligst i enge og moser i indlandet, men kan også findes på strandenge.

Udbredelse: Hist og her til temmelig almindelig. Den er i tilbagegang, fordi dens foretrukne fugtige, lysåbne og kalkprægede voksesteder er i tilbagegang.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kær-Trehage.

Hvornår ses den? Planten blomstrer juni-juli og er lidet iøjnefaldende uden for blomstringstiden, bortset fra vinterstandere.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 16-01-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Lene Kjær Hansen d. 09-03-2009.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora – Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

Danmarks Vilde Planter – Skytte-Christiansen.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator