Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Herdis Enggaard Poulsen
    Foto: Herdis Enggaard Poulsen
  • Fotograf: Herdis Enggaard Poulsen
    Foto: Herdis Enggaard Poulsen
  • Fotograf: Herdis Enggaard Poulsen
    Foto: Herdis Enggaard Poulsen

Atlas

: Glanskapslet Siv overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En flerårig siv med i reglen ret kort krybende jordstængel, og som undertiden kan fremstå næsten tueformet.

Stråene er indtil 70 cm. høje med 1-2 bladskeder uden bladplade ved basis og indtil 7 bladskeder med bladplader op ad stænglen.

Bladene er trinde til halvtrinde og med tydelige tværvægge i bladkødet.

Blomsterstanden er indti 15 cm. lang og rigtblomstret med et stort antal nøgler, der hver består af 3-20 ustilkede blomster. Sidegrenene er skråt opadrettede og flere gange forgrenede.

Blomsterne er uden svøbblade de 3 ydre og de 3 indre blosterblade er omtrent lige lange, eller de ydre er lidt længere end de indre; de er af længde med eller lidt kortere end den modne kapsel.

De ydre blosterblade er bådformede, spidse til brodspidse og med smalle hindekanter; de indre er bredere end de ydre og med i reglen ret bred hindekant, og spidse til lidt butte, sjældnere lidt brodspidsede

Glanskapslet Siv
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Marianne Kristiansen

Variation

: Glanskapslet Siv er en meget variabel plante, der kan være svær at nøgle, også fordi den undertiden fremstår temmelig tueformet.

Der findes nogle lidt afvigende underformer, f.eks. var. litoralis og var. lindhardii. VEdr. disse former henvises til Jens Christians Schous bog Danmarks Siv og Frytler.

Forveksling

: Den skal kendes fra Spidsblomstret Siv på de tydeligt hindekantede indre blosterblade og på, at Spidsblomstret Siv har alle blosterblade med langt udtrukken spids og de indre blosterblade længst.

Butblomstret Siv har også tværvægge i bladene, men blomsterstand med hvidgrønne blomster og vandret udspærrede grene og langt krybende jordstængel.

Andre arter har alle blosterblade tydeligt butte.

Liden siv har knoldformet fortykket stråbasis og blade med flere luftkanaler (kun 1 hos Glanskapset Siv).

Udbredelse

: Meget almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Glanskapslet Siv - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-august, men kan træffes næsten året rundt, da den kan være næsten stedsegrøn i milde vintre.

Tidsmæssig fordeling

af Glanskapslet Siv baseret på Naturbasens observationer:
Glanskapslet Siv - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Glanskapslet Siv - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig siv med vindbestøvning af blomsterne. Den har også vegetativ formering ved den krybende jordstængel.

Etymologi:

Juncus er det gamle latinske navn for siv. Siv kommer fra det gamle fællesnordiske/oldnordiske ord sef om den type planter.

Articulatus betyder "leddelt" og hentyder til bladene, som er delt med tværvægge. Glanskapslet er ud fra blomsterstandens skinnende kapsler.

Levested

: Lidt fugtig jord, gerne på forstyrret og urolig bund, enge, søbredder o.s.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jens Christian Schou, Peter Wind og Simon Lægaard.Danmarks Siv og Frytler, BNFs forlag 2010. ISBN 87-87746-10-7.

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: