Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. august 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Strand-tusindgylden (Centaurium littorale var. littorale)
Foto: Line Larsen

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Strand-tusindgylden (Centaurium littorale var. littorale)
Foto: Martin Høj Hansen


Foto/billede af Strand-tusindgylden (Centaurium littorale var. littorale)
Foto: Annemette Bargum


Foto/billede af Strand-tusindgylden (Centaurium littorale var. littorale)
Foto: Helene Dalgaard Clausen





Figur 1. Mark-Tusindgylden med kronrør tydeligt længere end bægret - og Strand-Tusindgylden med kronrør af længde med eller kortere end bægret.

 Strand-tusindgylden (Centaurium littorale var. littorale) (læst 191 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Ensianordenen (Gentianales)
Familie: Ensianfamilien (Gentianaceae)

Kendetegn: En indtil 30 cm. høj 2-årig urt med smalt lancetformede rosetblade med 1-3 strenge. Stængelbladene er 1-strengede og smalt lance-spatelformede.

Blomsterne er rosenrøde og sidder i løs top, og bægret er af længde med eller lidt længere end kronrøret.

Forveksling: Ensianslægten har hindeagtige dannelser ved bægerfligenes basis og et lille lille flig mellem kronbladsfligene, så kronen får et mere "flosset" udseende.

Mark-Tusindgylden (og Hoved-Tusindgylden) har højere vækst, 3-strengede stængelblade og kronrør, der er tydeligt længere end bægret (se illustrationsfoto).

Liden Tusindgylden er enårig og uden bladroset, og stænglens blade er ægformede til aflangt ægformet-spidse blade med 3 strenge og meget minde kroner end Strand- og Mark-Tusindgylden.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Mark-tusindgylden, Liden tusindgylden, Eng-ensian

Biologi: 2-årig urt med insektbestøvning.

Etymologi:

Centaurium af græsk kentaurion henvisende til, at den mangfoldige lægelige egenskaber blev opdaget af den vise og lægekyndige Kentauer Kheiron. Senere skete der en betydningsforskydning eller "sprogforbistring", idet man forklarede Centaurium ud fra centum: 100 og aurium: guld med henblik på dens mangfoldige og fremragende lægelige egenskaber. På folkeligt tysk blev det til "Tausendgüldenkraut": tusindgyldenurt, som gik over i dansk som Tusindgylden.

Vulgare er "almindelig".

Strand- fordi den som regel findes ved kysterne.

Den indeholder som andre arter i ensianfamilien en mængde bitterstoffer, og den har været brugt mod febersygdomme og som mavestyrkende middel og som smagstof til bitter (krydret brændevin).

Levested: Oftest ved kysterne, men kan også mødes i indlandet, f.eks. i gamle kalkprægede råstofgrave.

Udbredelse: Ret almindelig på egnede voksesteder i hele landet, dog mindre almindelig langs Vestkysten.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Strand-tusindgylden.

Hvornår ses den? Den blomstrer juli-oktober.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 03-08-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 03-08-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator