Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Smalbladet Dunhammer (Typha angustifolia)
Foto: Per Thomassen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Smalbladet Dunhammer (Typha angustifolia)
Foto: Bent-Ole Ludvigsen


Foto/billede af Smalbladet Dunhammer (Typha angustifolia)
Foto: Anja Sørensen


Foto/billede af Smalbladet Dunhammer (Typha angustifolia)
Foto: Gunner Poulsen



Smalbladet Dunhammer

Typha angustifolia (læst 10880 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Dunhammerordenen (Typhales)
Familie: Dunhammerfamilien (Typhaceae)

Kendetegn: Planten er 1-2 meter høj,

Bladene er 3-9 mm brede og græsgrønne.

Særbo:

Den hanlige og hunlige del af blomsterkolben er adskilt af et bart, sterilt stykke. Den hunlige del af kolben er 8-20 (-40) cm, 1,5-2,5 cm tyk og kanelbrun.

Variation: Ingen af betydning for bestemmelsen.

Krydsningen Smal- x Bredbladet Dunhammer er intermediær, steril og sjælden.

Forveksling: Eneste forvekslingsmulighed er med Bredbladet Dunhammer, men denne har tydeligt bredere, blågrønne blade og blomsterkolbe, hvor der ikke er bart sterilt stykke mellem han- og hunblomster.

Man lærer ret hurtigt de to arter at kende på afstand p.g.a. farven og helhedsindtrykket ud fra de noget smallere blade ift. Bredbladet Dunhammer.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Bredbladet Dunhammer

Biologi: Blomstrer juli-august.

Flerårig, særbo, bestanddannende sumpplante med tyk, vandret og krybende jordstængel.

Den har effektiv vindspredning i lighed med Bredbladet Dunhammer.

Det latinske slægtsnavn "Typha" kommer af græske navn på en plante: "týphe" - man ved ikke hvilken. "Angustifolia" betyder "smalbladet". Det danske slægtsnavn "Dunhammer" hentyder til frugternes lette - dunagtige -flyveanordninger.

Levested: Ret næringsrige, men nogenlunde klarvandede søer og åer. Går undertiden ud på lidt dybere vand end Bredbladet Dunhammer.

Udbredelse: Almindelig på Øerne, Bornholm, Syd- og Østjylland - ellers mindre almindelig. Den kan stå sammen med Bredbladet Dunhammer, men ofte dominerer den ene af arterne.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Smalbladet Dunhammer.

Hvornår ses den? Hele vækstsæsonen. Frøstanden er ofte mindre bestandig end Bredbladet Dunhammers.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 28-06-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Lene Kjær Hansen d. 10-03-2009.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator