Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Bjerg-Rørhvene (Calamagrostis epigejos)
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | med frø/frugt | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Bjerg-Rørhvene (Calamagrostis epigejos)
Foto: Anne Drøgemüller Lund


Foto/billede af Bjerg-Rørhvene (Calamagrostis epigejos)
Foto: Troels Kornfelt


Foto/billede af Bjerg-Rørhvene (Calamagrostis epigejos)
Foto: Jonas Morsing Thomasen



Bjerg-Rørhvene

Calamagrostis epigejos (læst 7770 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græsordenen (Poales)
Familie: Græsfamilien (Poaceae)

Kendetegn: Et kraftigt voksende græs. Bladene er grågrønne på oversiden og mørkegrønne på undersiden, stive og uhårede, men ru.

Jordstænglen er krybende og planten står i tætte bevoksninger, hvor de fleste skud er vegetative, men hvor der i reglen også er mange blomstrende skud.

Stråene bliver indtil 1,5 meter høje.

Blomsterstanden er en tæt top, der før og efter blomstringen er ret sammentrængt og næsten duskagtig, under blomstringen mere udbredt.

Småakset er 1-blomstret og dækbladet bærer en indtil 3 mm. lang stak. Det har ved grunden duske af iøjnefaldende lange år, der er 1,5-2 gange længere end dækbladet.

Skedehinden er spids og forlænget.

Forveksling: Bjerg-Rørhvene forveksles ikke let med andre arter. Størst forvekslingsmulighed er der vel med Eng-Rørhvene, som også har lange hår i småakset. Men Eng-Rørhvene har langt slappere blade, som er mørkegrønne på beggesider og som er hårede af ca. 1 mm. lange hår på oversiden. Desuden har Eng-Rørhvene kort afrundet skedehinde.

Tagrør har meget bredere blade, men også lange hår i småakset; men Tagrør har en hårkrans i skedehindens sted.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Eng-Rørhvene, Østersø-Hjælme

Biologi: En flereårig urt med vindbestøvning som andre græsser. Frøene spredes ved vindslyngspredning og evt. med græssende dyr m.v.

Den vegetative formering med den krybende jordstængel er meget effektiv, og Bjerg-Rørhvene kan blive meget dominerende i de områder, hvor den vokser, og kan fortrænge de fleste andre urter.

Bjerg-Rørhvene ædes ikke særlig villigt af græssende dyr; og man skal op på et højt græsningstryk, for at den græsses ned effektivt. Skønt hjemmehørende er Bjerg-Rørhvene derfor blevet et ret ubehageligt landskabsukrudt mange steder. - På Vestamager har man lavet græsningsforsøg, der synes at vise, at man skal helt op på 2 græssende dyr (kvier, stude) pr. hektar, før man får en effektiv nedgræsning.

Det videnskabelige slægtsnavn "Calamagrostis" er af græsk "kalamos"="rør","tagrør" og "agrostis", slægtsnavnet på Hvene, s.d.!

De videnskabelige artsnavn "Epigeios" betyder "voksende på jorden": "epi"="på" og "gea"="land","jord" i betydningen "tørt land".

Det danske slægtsnavn har samme betydning som det videnskabelige.

Levested: Åbent græsland, overdrev, vejkanter, grusgrave. Den indfinder sig først, når et område har været uden for omdrift i nogle år.

Udbredelse: Den er almindelig til meget almindelig i Østdanmark og forekommer hist og her i de mere sandede og næringsfattige egne.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Bjerg-Rørhvene.

Hvornår ses den? Bjerg-Rørhvene blomstrer juni-august. Men de karakteristiske bevoksninger kan genkendes det meste af året.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 27-03-2010. Beskrivelsen er senest redigeret af Knud Knudsen d. 12-09-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BFN`s Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Skov- og Naturstyrelsen: Græsning og høslæt i naturplejen

Rita Merete Buttenschøn - ligger som pdf-fil på Nettet.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator