Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum)
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum)
Foto: Steen Drozd Lund


Foto/billede af Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum)
Foto: Leif Knudsen


Foto/billede af Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum)
Foto: Ken Alminde



Kæmpe-Bjørneklo

Heracleum mantegazzianum (læst 14195 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Vedbendordenen (Araliales)
Familie: Skærmplantefamilien (Apiaceae)

Kendetegn: En kraftig 2-3 (til undtagelsesvis mere end 4) meter høj plante. Stænglen er op til 10 cm tyk og med spredte, stive hår og røde pletter. Bladene meget store, op til 1,5 meter lange med groft tandede afsnit, glatte på oversiden og dunede på undersiden.

Blomsterstanden er meget stor, op til 1 meter i diameter. Storsvøbet er med mange smalt linje-lancetformede blade, småsvøb med linjeformede blade.

Blomsterne er hvide. De ydre blomster i småskærmene er uregelmæssige og tydeligt ensymmetriske.

Frugten er 9-11 mm, omvendt ægformet og stærkt sammentrykt. Oftest glat, sjældnere med få hår.

Planten har en karakteristisk, ubehagelig ram lugt, hvori der indgår en persilleagtig komponent, og andre komponenter som f.eks. en, der minder om ensilage og fosforsyre.

Planten er giftig, idet dens saft indeholder stoffer, der øger hudens følsomhed for UV-lys, hvorved man meget let pådrager sig soleksem. Det virksomme stof er furokumarin.

Det forlyder, at ekstrakter af Kæmpe-Bjørneklo anvendes eller har været anvendt i små doser i psoreasis-medicin.

Jeg har selv set ekstreme planter på ca. 5 meters højde i bl.a. Tysmosen, Ledøje-Smørum v.f. København.

Variation: Der er stor variation i størrelse og frodighed. Når planten bekæmpes effektivt, bliver de skud, der evt. skyder op, spinkle og med små blade, der kan ligne en del andre skærmplanters blade.

Forveksling: Planten og dens blade er karakteristiske nok.

Mindre erfarne kan forveksle den med Kvan, Angelik, Almindelig Bjørneklo, Grønblomstret Bjørneklo og forskellige andre store skærmplanter.

Af særlig interesse er forvekslingsmulighederne med Hårfrugtet Bjørneklo (H: laciniatum), der er meget lignende, men kun findes få steder i Danmark p.t., se nedenfor

Andre nærtstående arter af format som Kæmpe-Bjørneklo har begrænset udbredelse i Danmark. Et par steder i København kendes dog en "Rundlobet Bjørneklo" uden spidser på bladfligene, hvis artsstatus er usikker. Rundlobet Bjørneklo har ret karakteristisk anderledes blade, der savner spidser, men kun har brede flige eller lober. - se linket HER

Strand-Kvan: fjersnitdelte blade, glat med ofte rød stængel. Helt anden lugt.

Almindelig og Grønblomstret Bjørneklo: Tæthåret stængel, blade enkelt fjersnitdelte og mindre, storsvøb oftest manglende.

Hårfrugtet Bjørneklo: Lodden og tæt rødprikket stængel. Tydeligt hårede frugter med opadvendte småtorne langs randen. Flerårig. Anislugt. Med lignende giftige egenskaber som Kæmpe-Bjørneklo. Anislugten er ikke altid lige tydelig. Foruden de hårede frugter er den bedste skillekarakter den tæt rødprikkede stængel, hvor Kæmpe-Bjørneklo har mørkere brun-rødt til sortagtigt plettet stængel.

Hårfrugtet Bjørneklo er flerårig, og skyder fra en kraftig vandret jordstængel; derfor står skuddene i reglen i tydelige grupper, hvad de typisk ikke gør hos den 2-fåårige Kæmpe-Bjørneklo, der nærmest har pælerod.

Nordmændenes "Tromsøpalmen" er Hårfrugtet Bjørneklo. Den invaderer ofte opgivne græsningsgange ect. i fjeldegnene. I Danmark har den en årække kun fandtes ved Bognæs vest for Roskilde; men forfatteren til denne artikel nyfandt den i 2010 på det østligeste Lolland tæt ved jernbane lige vest for Nykøbing Falster. - Det er ret sandsynligt, at Hårfrugtet Bjørneklo vil brede sig yderligere i Danmark de kommende år. Den blev i sommeren 2010 nyfundet op til jernbane på det østlige Lolland.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Hårfrugtet Bjørneklo, Rundlobet Bjørneklo, Strand-Kvan, Angelik, Skarntyde

Biologi: Kæmpe-Bjørneklo er som udgangspunkt 2-årig, idet planterne dør efter blomstring 2.år. 1. år, hvor frøene spirer, bliver det kun til en roset.

Men hvis planterne skæres ned, men hvor der stadig er vitale roddele, fortsætter de næste år med at forsøge at blomstre, dog ofte på et mindre frodigt niveau. - Dette skal man have for øje, når man vil bekæmpe dem. - Man skal enten slå dem ihjel i 1. omgang ved effektiv rodstikling m.v. - eller anvende en udpiningsstrategi slåning, høslæt eller afgræsning. - Kemisk bekæmpelse må ikke foretages af hensyn til natur og miljø, og ofte er den heller ikke effektiv.

Vindslyngspredning og (ved åer m.v.) vandspredning. Frøene kan bevare spiringsevnen indtil ca. 6 år eller mere, men spiringsprocenten aftager kraftigt med tiden.

Etymologi:

Slægtsnavnet Heracleum er dannet efter græsk: pnakes herakleion - "den herakleiske universalægeurt"; det var en sydeuropæisk, mere eller mindre mytologisk, skærmplante, hvis egenskaber skulle være opdaget af den græske halvgud Herakles (Herkules).

Bjørneklo, som også har den ældre form Biørne-labbe, og efter tysk Bärenklau, og sigter sandsynligvis til blomsterskærmenes udseende, inden de folder sig ud, hvor de er omgivet af store oppustede, lådden-hårede bladskederog godt kan minde om en bjørnelab.

Levested: Oprindeligt dyrket haveplante som er spredt ud i naturen. Hjemmehørende i bjergegne i Kaukasus.

Langs veje og vandløb, i krat og lysåbne skove, i moser, på ugræssede enge, ruderater o.s.v.

Planten er vores værste landskabsukrudt, og bekæmpelse er påbudt ved lov.

Udbredelse: Meget almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kæmpe-Bjørneklo.

Hvornår ses den? Hovedblomstringstid juni-juli. Men nedskårne planter kan producere blomstrende skærme til henimod 1. oktober. Bladene kan erkendes fra primo april i milde forår og resten af vækstsæsonen. Vinterstandere kan erkendes året rundt.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 14-10-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 12-07-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Mest efter Nordiske Skærmplanter af Niels Fauerholdt og Jens Christian Schou, udgivet i 2004 af Dansk Botanisk Forening på eget forlag.

Der findes et væld af litteratur om planten, som man kan selv kan søge på - se linket HER eller i diverse litteraturlister.

Her på siden, se bl.a.: - se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator