Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. juli 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Filtet Burre (Arctium tomentosum)
Foto: Conny Bruun

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Filtet Burre (Arctium tomentosum)
Foto: Anni Lene Nielsen


Foto/billede af Filtet Burre (Arctium tomentosum)
Foto: Leif Knudsen


Foto/billede af Filtet Burre (Arctium tomentosum)
Foto: Leif Knudsen



Filtet Burre

Arctium tomentosum (læst 187 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: En kraftig indtil 1,5 meter høj, flerårig kurvplante med grenet stængel og endestillede kurve samlet halvskærmsagtigt.

Grundbladene er meget store, bred hjerteformede og helrandede eller svagt takkede og med mørkgrøn overside og og spindelvævsagtigt lyst gråfiltet underside.

De ydre kurvsvøbblade er er hagekrummede i spidsen, de indre rette, og kurven er stærkt spindelvævshåret filtet.

Forveksling: Den forveksles let med Glat Burre, men denne har næsten eller helt glatte kurvsvøbblade. Glat Burre, Skov-Burre og Liden Burre har alle kurvsvøbblade med krogformet spids og ikke de indre rette som Filtet Burres.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Glat Burre, Skov-Burre, Liden Burre

Biologi: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne og synzoisk spredning af typen "præstelus", hvor frugterne (de kugleformede, afblomstrede kurve) hænger ver dyrepelse, tøj m.v.

Om efteråret trækker rødderne sig sammen og trækker herved plantens endeknop ned i jorden ned under jordoverfladen, hvor den så har en bedre beskyttelse mod kulde.

De store blade betegnes i dagligt sprog tit som "skræpper", hvilket er uegentligt.

Etymologi:

Arctium af græsk arktion om en nu ukendt plante. Burre er et gammelt fællesgermansk navn med grundbetydningen børste, og anvendes i daglig tale om blomsterkurvene med deres hagekrumme børster. Tomentosa betyder filthåret (latin) og hentyder som det danske navn til plantens spændelsvævsagtige filtbehåring.

Burrearterne har haft ry som lægeplanter og anvendes stadig som husråd mod forskellige onder.

Levested: Vejkanter, ruderater m.v.

Udbredelse: Almindelig på Sjælland og sydlige øer og i dele af Østjylland; mindre almindelig vestpå i landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Filtet Burre.

Hvornår ses den? Den blomstrer ultimo juni-ultimo august.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 26-06-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 01-07-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator