Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Purpurmåler (Lythria cruentaria)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Purpurmåler (Lythria cruentaria)
Foto: Svend Carstensen


Foto/billede af Purpurmåler (Lythria cruentaria)
Foto: Michael Damkjer


Foto/billede af Purpurmåler (Lythria cruentaria)
Foto: Nick Nyland



Purpurmåler

Lythria cruentaria (læst 5515 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Målere (Geometridae)

Kendetegn: Vingefang: 20-24 mm. Grundfarven oliven-grønbrun på forvingen, rust-rødbrun på bagvingen. På forvingen nær sømmen et rødt bånd, der mod kanten oftest er delt i to. Nær roden et rødt bånd fra forkanten ned mod randen. Dette bånd er ofte kort eller mangler næsten helt. Frynserne rødlige.

Den er meget livlig om dagen, flyver lavt over jorden og i reglen kun et kort stykke ad gangen.

Forveksling: Sandsynligvis Scopula rubiginata og andre små arter med violet anstrøg.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Violet Løvmåler

Biologi: Larven er let kendelig på at have rød rygside og grøn bugside. Den lever i juni-juli og igen fra august til oktober på foderplanten Rødknæ og Almindelig syre. Puppen overvintrer i et let spind på jorden.

Levested: På brakmarker, overdrev og skrænter solåbne steder. Altid lokaliteter på tør eller sandet bund, ofte nær kysten.

Udbredelse: Almindelig overalt i landet, om end noget lokal.

Udbredelse i øvrigt fra Centralasien gennem Lilleasien og Rusland til Europa; her fra Nordskandinavien til Middelhavet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Purpurmåler.

Hvornår ses den? Flyvetid for 1. generation er fra ultimo april til primo juni og 2. generation fra ultimo juni til primo august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 16-09-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 11-03-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Nordens Målere (Danmarks Dyreliv, bind 2), v/P.Skou, København og Svendborg, 1983.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator