Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
Foto: Mette Toni Madsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
Foto: Ken Alminde


Foto/billede af Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
Foto: Philip Hahn-Petersen


Foto/billede af Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
Foto: Guy Voets



Almindelig Knopurt

Centaurea jacea (læst 124 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: Den bliver indtil 60 cm. høj og har lancetformede blade, hvor de nedre er stilkede og kan være bugtet-tandede og fligede ved grunden.

Kurvene sidder enkeltvis eller få sammen for enden af stænglen.

Kurvsvøbbladene er brunlige, skeformede og har . helrandede eller med kortfrynsede, hindeagtige vedgæng.

Blomsterne er violetrøde og med lange tragtformede randkroner, der afviger fra de kortere skivekroner.

Forveksling: Almindelig Knopurts kurvblade har vedhæng, der kun er svagt flossede, aldrig fligede.

Sorthoved-Knopurts kurvblade har fligede vedhæng af form som hos Hybrid-Knopurt. Men kurvbladene er mørkebrune-sortagtige og kurvbladenes vedhæng er brune (blegbrune-hvidlige hos Hybrid-Knopurt).

Hos Sorthoved-Knopurt er alle kronerne omtrent lige lange. Hos Almindelig, Stor og Hybrid-Knopurt er randkronerne i tydeligt længere end skivekronerne..

Stor Knopurt har spidse, ikke tungeformede, kurvblade, med korte, mørke vedhæng. Bladene er smalfligede og kurvebladene som helhed mellembrune.

Fjer-Knopurts kurvblade har en stærkt forlænget spids med lange sidefrynser.

Frugterne mangler fnok.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Hybrid-Knopurt, Stor Knopurt, Sorthoved-Knopurt

Biologi: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

Centaurea er egentlig samme slægtsnavn som Tusindgyldens Centaurium, der er af græsk Kentaurion, der betegnede en lægeplante, hvis egenskaber skulle være blevet opdaget af den vise kentauer Kheiron, muligvis en art knopurt.

Knopurt sigter til blomsterkurvene, der har form som runde knopper, inden de springer ud.

Betydningen af artsnavnet jacea er ikke tilstrækkelig forstået.

Levested: Åben græsklædt bund, skråninger, overdrev, enge - både halvfugtige og mere tørre steder.

Udbredelse: Almindelig på egnede voksesteder i det meste af landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig Knopurt.

Hvornår ses den? Den blomstrer juli-septmber.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 04-09-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 04-09-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator