Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. februar 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Rejnfan (Tanacetum vulgare)
Foto: Finn Krone

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Rejnfan (Tanacetum vulgare)
Foto: Anja Woelders


Foto/billede af Rejnfan (Tanacetum vulgare)
Foto: Anja Woelders


Foto/billede af Rejnfan (Tanacetum vulgare)
Foto: Henry Nielsen



Rejnfan

Tanacetum vulgare (læst 17914 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: 30 til 150 cm. høj plante.

Stænglerne er stift oprette, ofte rødbrune, sparsomt hårede, med grenede stængler foroven. Bladene er mørkegrønne, 1-2 gange fjersnitdelte, med spidse grove tænder.

De gule kurvblomster sidder i tæt samlede kurve fra 10 op til 70, og er ca. 7-11 mm i diameter. Kurvbladene er glatte, flossede, med brun hindekant. Ydre skivekroner 3-fligede, indre 5-fligede. Uden randkroner. Frugt ca. 1,5 mm, 5-ribbet og glat.

Almindelig Rejnfan har en stærk krydret lugt, som skyldes plantens indhold af æterisk olie.

Variation: Kruset Rejnfan er en dyrket art med stærkt krusede blade. Kan forekomme som forvildet eller haverelikt.

Forveksling: Almindelig Rejnfan kan, med den kraftige vækst, de mørkegrønne, findelte blade og de mange gule blomsterkurve, ikke forveksles med andre arter.

Den anden almindelige art i slægten: Matrem har blade med store rundagtige afsnit, hvide randkroner (som dog kan være reducered) og en endnu kraftigere tageteslugt.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Matrem

Biologi: Flerårig plante. Roden er stærkt forgrenet. Bestøvningen foretages af forskellige insekter.

Levested: Vokser på lysåben, tør, sandet, husumrig bund. Vejgrøfter, bebyggelser, baneterræn, grusgrave, strandbredder og i områder, hvor jordbunden har været forstyrret af byggepladser og lignende. Også dyrket.

Udbredelse: Almindelig i hele Danmark.

I gammel tid er Rejnfan blevet brugt både som folkemedicin og lægeurt, men kan fremkalde forgiftning. Nu om dage anvendes den mest til plantefarvning og til at lave bjesk på. Planten kaldes også for Guldknap og Regnfang.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Rejnfan.

Hvornår ses den? Blomstringen er i juli til september, men de grove visne stængler står i månedsvis derefter, undertiden hele vinteren.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Aase Flensted d. 18-03-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 10-02-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Vilde planter i Norden af Jessen og Mentz. Den nye nordiske flora




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator