Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig Rapgræs (Poa trivialis)
Foto: Birgit Knudsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig Rapgræs (Poa trivialis)
Foto: Gunner Poulsen


Foto/billede af Almindelig Rapgræs (Poa trivialis)
Foto: Jørgen Christiansen


Foto/billede af Almindelig Rapgræs (Poa trivialis)
Foto: René Gaardholm



Almindelig Rapgræs

Poa trivialis (læst 5356 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græsordenen (Poales)
Familie: Græsfamilien (Poaceae)

Kendetegn: Vigtige karakterer: løst tueformet, grøn eller violet blomsterstand, lang og tilspidset skedehinde på de blomstrende skud (men kort på de vegetative). Stængen er ru foroven.

Med slægtens karakteristica: skarpt kølede, ret fåblomstrede og stakløse småaks. langgrenet, uspærret top og bådformet bladspids.

Stænglen er trind, ret tydeligt ru foroven.

De nedre bladskeder er kølformet sammentrykte.

Småakset er 2-4 mm. langt og med 2-5 blomster, Det er grønt eller delvis violet.

Forveksling: Med lidt øvelse kan Almindelig Rapgræs kendes fra andre arter i slægten på at have strå, der er tydeligt ru at føle på, især foroven.

Eng-Rapgræs har kort, afskåret skedehinde.

Fladstrået Rapgræs har mere kortgrenet, tættere top og tydeligt ovalt sammentrykt stængel.

Stortoppet Rapgræs (som er en væsentlig forvekslingsmulighed især i fugtige områder i enge og moser) har purpur til purpurbrunt bånd på yderavnen, nopret-ru grene til småaksene (men ikke-ru hovedstængel) og en langt finere, mere graciøs top, der i reglen gør det muligt at spotte arten på nogen afstand. - Skedehinden er 2-3 mm. lang, men afskåret foroven. Stråene er ofte grenede.

Enårig Rapgræs er langt lavere og med kortere blomsterstand og kan i tvivlstilfælde i reglen kendes på sine tværbølgede blade.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Løg-Rapgræs, Stortoppet Rapgræs, Enårig Rapgræs

Biologi: Almindelig Rapgræs er flerårig. Som for de øvrige græsser har den vindbestøvning.

Levested: Med et bredt økologisk spektrum, men ofte ved næringsrige forhold: haver, moser, enge, græsmarker, grøfter, vejkanter.

Udbredelse: Meget almindelig i hele landet, en af vore almindeligste græsser.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig Rapgræs.

Hvornår ses den? Almindelig Rapgræs blomstrer juni-juli, og kan undertiden træffes blomstrende i milde vintre. - Den kan ses vegetativt i en stor del af året.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 19-11-2012. Beskrivelsen er senest redigeret af Knud Knudsen d. 16-09-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BFN´s Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator