Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Skov-Skræppe (Rumex sanguineus)
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Skov-Skræppe (Rumex sanguineus)
Foto: Ella Margrethe Bang Harders


Foto/billede af Skov-Skræppe (Rumex sanguineus)
Foto: Eva Scheel


Foto/billede af Skov-Skræppe (Rumex sanguineus)
Foto: lone Jørgensen



Skov-Skræppe

Rumex sanguineus (læst 288 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Syreordenen (Polygonales)
Familie: Syrefamilien (Polygonaceae)

Kendetegn: En indtil 80 cm. høj skræppe med åben blomsterstand med tyndblomstrede opadrettede grene.

Grundbladene er aflangt-lancetformede, men med afrundet til hjerteformet grund.

De 3 indre blosterblade er aflange og helrandede og tilsammen har de et veludviklet og evt. et yderligere delvis rudimentært bruskkorn.

Forveksling: Den ligner Nøgle-Skræppe meget, men findes i reglen ikke på så fugtige biotoper. Den bedste - og lidt svære - skillekarakter er, at Nøgle-Skræppe har ensartede bruskkorn på alle 3 indre blosterblade, og ikke kun 1 stort og evt. et mindre, som Skov-Skræppe har.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Nøgle-Skræppe, Kruset Skræppe, Butbladet Skræppe

Biologi: En flerårig urt med vindbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

Se Butbladet Skræppe m.v. - Skov- hentyder til karakteren af voksestederne. Sanguineus : "blodrød" hentyder til, at plantens stængler og bladnerver har en tendens til at blive røde, når den vokser i lys. I skygge er hele planten grøn.

Levested: Skov og krat på frodig og gerne lidt fugtig muldbund.

Udbredelse: Almindelig på egnede voksesteder på Øerne, Bornholm, Østjylland og Østlige Sønderjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Skov-Skræppe.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 11-03-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 11-03-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator