Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Eng-Rørhvene (Calamagrostis canescens)
Foto: Hans Øllgaard

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Eng-Rørhvene (Calamagrostis canescens)
Foto: Troels Kornfelt


Foto/billede af Eng-Rørhvene (Calamagrostis canescens)
Foto: Jørgen Christiansen


Foto/billede af Eng-Rørhvene (Calamagrostis canescens)
Foto: Jørgen Christiansen



Eng-Rørhvene

Calamagrostis canescens (læst 6946 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græsordenen (Poales)
Familie: Græsfamilien (Poaceae)

Kendetegn: Eng-Rørhvene er et kraftigt græs, som med sin krybende jordstængel danner grønne-mørkegrønne store bevoksninger med mange strå og mange vegetative skud.

Stråene bliver indtil 1,5 meter høje.

Småakset er 1-blomstret og med lange hår ved grunden; disse er 3-4 mm. lange og tydeligt længere end dækbladet; dette bærer en ret uanseelig ca. 1 mm. lang stak.

Bladene er indtil 40 cm. lange og grønne-mørkegrønne på begge sider; de er hårede af ca. 1 mm. lange hår på oversiden. Eng-Rørhvenes blade er slappe og ret bløde i forhold til Bjerg-Rørhvenes.

Skedehinden er ret kort, afrundet og but.

Stråene er ofte forgrenede fra de øvre bladskeder. Kun få andre danske græsser er grenede fra den øvre stængel (især Stortoppet Rapgræs, som slet ikke ligner).

Hen på sommeren dannes talrige forgrenede, rent vegetative skud, der tilsyneladende alene tjener næringsopsamling.

Forveksling: Bjerg-Rørhvene har også lange hår i småakset. Bjerg-Rørhvene har stive, hårde blade, som er grågrønne på oversiden og mørkegrønne på undersiden; dens bladoversider er ikke hårede. -

Vigtigt er, at Bjerg-Rørhvene har forlænget, tilspidset skedehinde.

Tagrør har meget bredere blade og en hårkrans i skedehindens sted.

Den vanskeligste forvekslingsmulighed er vel nok med den halvsjældne Stivtoppet Rørhvene, der også har afrundet skedehinde: denne har tydeligt mere sammentrængt blomsterstand og hårene i småakset er tydeligt kortere end dækbladene (2/3-3/4 af disses længde). Stivtoppet Rørhvene danner sjældent sluttede bevoksninger, men står langt mere spredt i terrænet.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Bjerg-Rørhvene, Stivtoppet Rørhvene

Biologi: Flerårig urt, med vindbestøvning af blomsterne. Frøene spredes ved vindslyngspredning og evt. med græssende dyr og hø.

Om betydningen af slægtsnavnet, se Bjerg-Rørhvene. Det videnskabelige artsnavn "canescens" betyder grålig og sigter til det grålige skær, som bevoksningerne får p.g.a. de lange hår i blomsterstanden. Det danske artsnavn er selvforklarende.

Levested: Ret næringsrig, fugtig bund i rigkær, tørveenge, ved søbredder o.l.

Udbredelse: Almindelig på egnede voksesteder i Østdanmark, lidt mindre almindelig i Vest- og Nordjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Eng-Rørhvene.

Hvornår ses den? Eng-Rørhvene blomstrer juni-august. Når man har gjort sig fortrolig med planten er bevoksningerne lette at genkende uden for blomstringstiden.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 27-03-2010. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 30-03-2010.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator