Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Niels Ørbæk
    Foto: Niels Ørbæk
  • Fotograf: Niels Ørbæk
    Foto: Niels Ørbæk
  • Fotograf: Niels Ørbæk
    Foto: Niels Ørbæk

Atlas

: Almindelig Kvik overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil meterhøj eller højere græs med vidtkrybende jordstængel og karakteristiske hvidblege underjordiske udløbere.

Bladene er indtil 10 mm brede, med ret utydelige strenge og ofte forsynet med spredte, lange hår. Som regel sidder der en række ret uregelmæssige, korte hår på ribberne. (Hårene kan dog være slidt delvis af, men man kan i reglen se deres stubbe). Skedehinden er lige, afskåret og meget kort.

Når man bøjer et blad og holder det op mod lyset, kan man i stærk lup se en række små fine hår, der sidder på langs af ribberne. Dette er et vigtigt vegetativt kendetegn.

Et andet godt vejledende vegetativt kendetegn er, at Almindelig Kvik har ører ved skedelukket på samme måde som de fleste arter af Svingel har det.

Det blomsterbærende aks er indtil 20 cm langt og stift opret. Akset er sammensat af toradet stillede småaks, der vender den flade side ind mod hovedaksen. Småaksene er oftest 8-17 mm lange og 3-8-blomstrede. Dækbladet er 8-12 mm langt og varierer fra stakløst til kortstakket.

Almindelig Kvik
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Frank

Variation

: Almindelig Kvik er yderst variabel. Specielt er overgangen til Strand-Kvik meget variabel, da der ikke er krydsningsbarriere imellem de to taxa.

Forveksling

: Arter af Stilkaks og Hundekvik har meget mere langstakkede småaks. Stilkaks har iøjnefaldende meget længere småaks. Hundekvik er tueformet, uden Almindelig Kviks karakteristiske udløbere.

De største problemer volder adskillelsen til Strand-Kvik og de med den forbundne overgangsformer: ”Hybridkvik”. Strand-Kvik i nogenlunde ren form er lyst blågrøn og har en iøjnefaldende skør akse, hvor akset påfaldende let brækker; desuden har den flere rækker af små fløjlshår langs den enkelte ribbe, hvor Almindelig Kvik kun har en række uregelmæssige hår. Hybrid-Kvik og Strand-Kvik har flere rækker hår langs ribben; denne karakter skal ses i stærk lup, hvor man bøjer bladet på tværs og holder det op mod lyset; Hybrid-Kvik nærmer sig ellers Almindelig Kvik i udseende og er i reglen ikke påfaldende blågrøn, som Strand-Kvik i ren form er det.

Stiv Kvik, som ligner Strand-Kvik, har blade, som på oversiden har stivhårede, ophøjede strenge. Den krydser let med både Almindelig Kvik og Strand-Kvik – krydsninger som er intermediære.

Hos Rajgræs vender småaksenes kant, og ikke som hos Kvik, Stilkaks og Hundekvik, dets flade ind mod hovedaksen.

Almindelig Kvik kan bestemmes vegetativt v. hj.a. f.eks. Hubbard: Grasses. Her kommer man langt, hvis man kan se og beskrive karakteren med rækken/rækkerne af små hår langs strengene (som hos Almindelig Kvik ikke er specielt tydelige, men dog erkendelige).

Udbredelse

: Almindelig på mere eller mindre kulturprægede lokaliteter i hele Danmark.
Almindelig Kvik - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer i reglen juni-september, men kan vegetativt ses året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Kvik baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Kvik - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Kvik - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt med vindbestøvning. Den har effektiv, vegetativ spredning med den vidtkrybende jordstængel og de lange hvidblege udløbere, hvor en løsreven del kan udvikle sig til en ny plante. Frøene (kornene) spredes med dyr og markredskaber.

Almindelig Kvik er en generende ukrudtsplante i haver, på marker etc. og er svær at slippe af med, fordi en stump af jordstænglen eller de karakteristiske hvide udløbere kan gro ud til nye planter.

Det danske slægtsnavn ”Kvik” hentyder til plantens store livskraft efter det almindelige danske ord. Den kaldes også ”senegræs” pga. de lange, besværlige udløbere.

Levested

: Næringsrige, kulturpåvirkede voksesteder: vejkanter, haver, parker, som markukrudt etc.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora – Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion), Signe Frederiksen har behandlet græsfamlien, Gyldendal 2006,ISBN 87-02-03032-2.

C.E. Hubbard: Grasses, Penguin Books 1992.

De senest indberettede arter i Naturbasen: