Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. august 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Hindbær (Rubus idaeus)
Foto: Heidi Sørensen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | frø | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Hindbær (Rubus idaeus)
Foto: Leif Knudsen


Foto/billede af Hindbær (Rubus idaeus)
Foto: Leif Knudsen


Foto/billede af Hindbær (Rubus idaeus)
Foto: Leif Knudsen



 Hindbær (Rubus idaeus) (læst 233 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Rosenordenen (Rosales)
Familie: Rosenfamilien (Rosaceae)

Kendetegn: En velkendt plante med den 2-årige rubus-livsform, hvor der dannes vegetative oprette førsteårsskud, som næste år danner blomster- og frugtbærende sideskud.

Bladene er uligefinnede med 3,5 eller 7 småblade, der har grøn overside og hvidfiltet underside.

Stænglen har stive, violette børster, der kan tage karakter af småtorne.

Kronbladene er af længde med eller kortere end bægerbladene.

Frugterne er røde og af den velkendte hindbær/brombærtype og sammensat af småtorne.

Variation: Der er variation i graden af børstebeklædthed/tornethed.

Forveksling: Hos korbær, brombær og hasselbrombær er kronbladene længere end bægerbladene og væksten af 1. årskuddene er i reglen bueformet-nedliggende og ikke opret (enkelte udtagelser, f.eks. Opret Brombær).

Fruebær er helt urteartig og har ej 2-årige skud.

Krydsninger med korbær er ret hyppige; de er intermediære og har i reglen ikke hvidfiltede bladundersider og danner kun få frugter og er helt eller næsten sterile.

Krydsninger med småarter af brombær forekommer.

Samlearten Hasselbrombær er krydsninger mellem brombærapomikter og enten korbær eller hindbær. Hindbærkrydsningerne har i reglen violette torne. Hasselbrombær se selv apomikter. Selvom brombærsmåarter normalt ikke krydser indbyrdes, er de ikke nødvendigvis sterile i forhold til hindbær og korbær, og i det koncept skal hasselbrombærgruppen ses.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Fruebær, Korbær, Opret brombær

Biologi: En flerårig urt, hvor skuddene har 2.årig udvikling: vegetative førsteårsskud og blomsterbærende andetårsskud, der fremkommer som sideskud på førsteårsskudene. Efter 2 år dør skudsystemet, men samtidig dannes nye førsteårsskud fra jordstænglen.

Etymologi:

Rubus er et gammelt latinsk navn for brombærslægten. Det danske slægtsnavn "klynger", som vel er ved at gå ud af brug, sigter til planternes vækstform, hvor de "klynger" sig til den omgivende vegetation med deres nedliggende stængler og torne.

Idaeus er af græsk idaios, der betyder voksende på bjerget Ida, eller i overført betydning på bjergskråninger.

Levested: NÆringsrige, ret lysåbne steder i skov og krat, rydninger, tomter m.v.

Udbredelse: Almindelig til meget almindelig på egnede voksesteder i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Hindbær.

Hvornår ses den? Den blomstrer maj-juni, hvorefter de velsmagende frugter fremkommer.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 01-08-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 01-08-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator