Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
7. april 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sø-Kogleaks (Schoenoplectus lacustris)
Foto: Nikolaj H. Correll

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sø-Kogleaks (Schoenoplectus lacustris)
Foto: Anita Thomhave Simonsen


Foto/billede af Sø-Kogleaks (Schoenoplectus lacustris)
Foto: Anita Thomhave Simonsen


Foto/billede af Sø-Kogleaks (Schoenoplectus lacustris)
Foto: Gunner Poulsen



Sø-Kogleaks

Schoenoplectus lacustris (læst 4002 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Halvgræsordenen (Cyperales)
Familie: Halvgræsfamilien (Cyperaceae)

Kendetegn: Sø-Kogleaks har krybende jordstængel er udpræget bestanddannende. Fra jordstænglen skyder 1-3 meter høje stængler op, som er uden tydelige løvblade, men med skæformede lavblade ved grunden og et højeresiddende mellemblad, der stort set er reduceret til en bladskede.

Stænglen har en karakteristisk mørkgrøn farve, uden blålige grålige komponenter.

Hos undervandformer - og til dels hos sumpformer - udvikles lange, smalle, båndformede blade, men ingen stængler.

Blomsterstanden er kvastformet og består af både siddende og længere eller kortere stilkede knipper af indtil 1,5 cm. lange aks.

Blomsterstanden har støtteblade af varierende længde, hvor det nederste næsten sidder i stænglens forlængelse og er 5-10 cm. langt, og de øvrige er kortere og mere eller mindre reducerede.

Dækskællene er glatte, uden rødbrune pletter, og med en forholdsvis markant lys midtdribbe. Der er i reglen 3 støvfang, som er glatte i spidsen.

Variation: Planten er meget variabel, men den mørkegrønne farve kan næsten altid erkendes.

Forveksling: Den eneste svære forvekslingsmulighed er med Blågrøn Kogleaks. De kan med lidt øvelse let adskilles på farven, også på afstand, hvor Sø-Kogleaks er rent mørkgrøn uden blålige og grålige komponenter.

Derudover har BLågrøn KOgleaks 2 støvfang, der er hårede i spidsen (3 støvfang som er glatte i spidsen hos Sø-Kogleaks).

BLågrøn Kogleaks har dækskæl med rødbrune pletter og utydelig midtribbe (uden rødbrune pletter og med ret tydelig midtribbe hos Sø-Kogleaks).

I felthåndbogen kan du læse mere om: Blågrøn Kogleaks, Strand-Kogleaks

Biologi: En flerårig, bestanddannende halvgræs med krybende jordstængel. Blomsterne bestøves ved vindens hjælp. Frugterne er nødder som spredes med vand og også kan hænge ved fjerdragter og dyrepelse.

Artsnavnet lacustris kan oversættes til "voksende ved søer".

Levested: I limnisk rørsump ved ferskvand og også i mere tør rørsump. Den kan ofte klare sig længe under tørrere forhold, hvor søer og sumpe af forskellige grunde er blevet helt eller delvis tørlagt.

Modsat Blågrøn Kogleaks ses den ikke eller kun sjældent i rodzoneanlæg.

Den er mindre pioneragtig i sin optræden end Blågrøn Kogleaks.

Udbredelse: Den er temmelig almindelig til almindelig i det meste af landet, dog sjældnere i Nord- og Vestjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sø-Kogleaks.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-juli og kan erkendes på stænglens farve det meste af væsktsæsonen.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 16-09-2012. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 18-09-2012.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 2006 - ISBN 87-87746-07-7.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator