Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. oktober 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Enblomstret Flitteraks (Melica uniflora)
Foto: Jesper Moeslund

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Enblomstret Flitteraks (Melica uniflora)
Foto: Hans Øllgaard


Foto/billede af Enblomstret Flitteraks (Melica uniflora)
Foto: Rie Birk Lauridsen


Foto/billede af Enblomstret Flitteraks (Melica uniflora)
Foto: Troels Kornfelt





Figur 1. Enblomstret Flitteraks har rørformet sammenvokset bladskede; og den lange, spidse "torn", der sidder modsat skedehinden er en unik karakter, der gør arten let at kende vegetativt.

Enblomstret Flitteraks

Melica uniflora (læst 882 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græsordenen (Poales)
Familie: Græsfamilien (Poaceae)

Kendetegn: Den bliver indtil 50 cm. høj og har en lidt ensidig og ret fåblomstret top af langstilkede småaks.

Småaksene er ret store og med hvælvede rødrune yderavner og grønne inderavner. Småakset har kun en frugtbar blomst foruden den golde (som fremtræder som et kølleformet legeme).

En god vejledende karakter er den lukkede rørformede, korte skedehinde med en sylformet opadrettet tand.

Forveksling: Enblomstret Flitteraks er en ret karakteristisk art med sin ret fåblomstrede top af langstilkede småaks i forbindelse med ikke-tueformet vækst og lange udløbere, når den er i blomst.

Er man i tvivl om artstilhørsforholdet, kan man undersøge, om skedehinden er rørformet og har en sylformet opadrettet tand.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Nikkende Flitteraks

Biologi: Den har som næsten alle græsser vinsbestøvning af blomsterne. Frøene spredes ved vindslyngspredning og ved myrespredning, idet den golde del af småakset indeholder olie, som efterstræbes af myrer, der så slæber afsted med småakset. Der er også vegetativ formering med udløbere.

Om vinteren visner stråene ned til grunden, og når man roder i jorden kan man finde de ret karakteristiske overvintrende knopper, der sidder på jordstænglen.

Etymologi:

Se Nikkende Flitteraks. Uniflora: Enblomstret, da der kun er en frugtbar blomst.

Levested: I skov og krat, ofte i mængde, hvor der er en lettere forringelse af muldtilstanden.

Udbredelse: Meget almindelig i skov og krat i Østjylland, Nordjylland, på Øerne og Bornholm. Sjælden eller fraværende vest for isens hovedopholdslinje og i Nordjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Enblomstret Flitteraks.

Hvornår ses den? Den blomstrer maj-juni.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 21-05-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 15-07-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BFN´s Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator