Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
Foto: Axel Frederik Møller

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
Foto: Troels Kornfelt


Foto/billede af Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
Foto: Birgit Knudsen


Foto/billede af Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
Foto: Troels Kornfelt



Skov-Stilkaks

Brachypodium sylvaticum (læst 4170 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græsordenen (Poales)
Familie: Græsfamilien (Poaceae)

Kendetegn: En tydeligt tueformet indtil 90 cm høj græs. Bladene er indtil 12 mm brede og langhårede; de har en tydelig hvid midtribbe. Skedehinden er indtil 4 mm lang, afrundet og uden hår på kanten.

Akset er nikkende og har indtil 10 (sjældnere 12) småaks, som sidder i 2 rader, og har den flade side vendt ind mod hovedaksen. Småaksene er indtil 30 mm lange og hårede; de øvre er siddende, de nedre stilkede.

I blomstringstiden er småaksene noget udspærrede i forhold til hovedaksen, men sjældent mere end 40-60 0. Dækbladet er 9-12 mm og korthåret; det bærer en indtil 15 mm lang stak. Støvknapperne er ret store og iøjnefaldende: ca. 4 mm lange og gullige.

Forveksling: Bakke-Stilkaks er ikke tueformet, men har krybende jordstængel; den har lysegrønne, påfaldende stive, og spredt hårede strå; den kendes i blomstringstiden let på, at småaksene er næsten lodret udspærrede i forhold til hovedaksen.

Vegetativt kendes Bakke-Stilkaks på at have krybende, ikke-tueformet, jordstængel og på at skedehindens kant bærer små hår, som kan ses i stærk lup.

Alm. Kvik har krybende jordstængel og meget mindre småaks, samt dækblade der er ustakkede eller kortstakkede.

På baggrund af voksestedet er Hundekvik nok den mest sandsynlige forvekslingsmulighed:

Hundekvik har meget mindre, 2-6 blomstrede, ustilkede småaks, der er ret tæt tiltrykt hovedaksen.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Bakke-Stilkaks

Biologi: Flerårig urt med vindbestøvning. Frugterne spredes bl.a. stak, som gør dem tilbøjelige til at hænge ved dyrepelse, tøj etc.

.

Det latinske slægtsnavn ”Brachypodium” kommer af græsk ”brachýs” = ”kort” og ”podion” = ”lille fod” og hentyder til, at småaksene kan være kortstilkede. Artsnavnet ”silvaticum” betyder ”hørende til/voksende i skov”.

Det danske slægtsnavn hentyder til, at i hvert fald de nedre småaks er stilkede.

Levested: Lidt fugtig, næringsrig og gerne kalkholdig bund i skove og krat.

Udbredelse: Skov-Stilkaks er ret almindelig på Øerne, Bornholm, i Øst- og Sydøstjylland – og ellers ret sjælden.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Skov-Stilkaks.

Hvornår ses den? Skov-Stilkaks blomstrer juli-august, men er ret let at bestemme vegetativt i hele vækstsæsonen pga. den tueformede vækst og de brede, hårede blade.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 11-08-2008. Beskrivelsen er senest redigeret af Lene Kjær Hansen d. 24-02-2009.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora – Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion), Signe Frederiksen har behandlet græsfamilien, Gyldendal 2006,ISBN 87-02-03032-2.

C.E. Hubbard: Grasses, Penguin Books 1992





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator