Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
Foto: Per Taudal Poulsen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
Foto: Per Taudal Poulsen


Foto/billede af Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
Foto: Per Taudal Poulsen


Foto/billede af Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
Foto: Per Taudal Poulsen





Figur 1.

Bakke-Stilkaks

Brachypodium pinnatum (læst 3749 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græsordenen (Poales)
Familie: Græsfamilien (Poaceae)

Kendetegn: En indtil meterhøj græs, der ikke er tueformet, men bestanddannende ved udløbere.

Akset er stift opret, spredt håret og den småaksbærende del er indtil 12 cm lang.

Småaksene er 2-radet stillede og med den flade side vendt mod hovedaksen; de er indtil 35 mm lange og indtil 20-blomstrede; i alt fald de nedre er kortstilkede. Dækbladet er indtil 11 mm langt og glat; det bærer en indtil 6 mm lang stak. Støvknapperne er indtil 4,5 mm lange og rødlige.

Bladene er indtil 8 mm brede, lysegrønne og spredt hårede. Skedehinden er 1-2 mm lang og lige afskåret; dens kant bærer en rand af små hår, som kan ses i stærk lup, til forskel fra Skov-Stilkaks.

Variation: Nogle bestande er helt eller næsten rent vegetative, og selv i blomstrende bestande er der mange rent vegetative skud.

Forveksling: Skov-Stilkaks er tydeligt tueformet, har nikkende aks og ret tæthårede blade. Vegetativt kan Bakke-Stilkaks kendes fra Skov-Stilkaks på ikke at være tueformet og på randen af små hår på skedehindens kant.

Hundekvik har meget kortere, kun 2-6 blomstrede småaks, tueformet vækst, ustilkede småaks tiltrykt hovedaksen og nikkende aks.

Almindelig Kvik har meget mindre småaks, som er tiltrykt hovedaksen, er ustilkede, er ustakkede eller kortstakkede.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Skov-Stilkaks

Biologi: Flerårig urt med vindbestøvning. Dækbladets stak gør frugterne tilbøjelige til at hænge ved dyrepelse, tøj etc., og den vigtigste spredning er formentlig dyrespredning, men det ser ikke ud til at arten har spredningsevne af betydning i Danmark. Lokalt kan den danne store bestande v.hj.a. den krybende jordstængel.

Det latinske artsnavn ”Brachypodium” kommer af græsk ”brachýs” = ”kort” og ”podion” = ”lille fod” og hentyder til, at småaksene kan være kortstilkede. Artsnavnet ”pinnatum” betyder ”fjerformet” og hentyder til blomsterstandens udseende med de fjerformet udspærrede småaks.

Levested: Tør, ret næringsfattig, kalkholdig bund i lysåbne skove, tørre enge etc.

Udbredelse: Bakke-Stilkaks er sjælden eller meget sjælden i Danmark og med de fleste forekomster på Sjælland. Den træffes formentlig nu og da udsået med eksotiske græsblandinger.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Bakke-Stilkaks.

Hvornår ses den? Bakke-Stilkaks blomstrer juni-juli.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 11-08-2008. Beskrivelsen er senest redigeret af Lene Kjær Hansen d. 04-06-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora – Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion), Signe Frederiksen har behandlet græsfamilien, Gyldendal 2006,ISBN 87-02-03032-2.

C.E. Hubbard: Grasses, Penguin Books 1992





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator