Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: ib jakobsen
    Foto: ib jakobsen

 Figur

Atlas

: Sildig Skov-Hejre overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Flerårig, løst tueformet græs med indtil 1,8 meter lange strå med nikkende blomsterstand.

De parvise topgrene har for de flestes vedkommende et lille skæl ved grunden.

Toppens grene sidder for de flestes vedkommende parvis, i alt fald de nedre, og hver gren bærer mere end 2 småaks.

Småakset er glat med stakbærende, ru avner , med 4-11 blomster, og yderavnerne er kølede.

Bladene er 6-16 mm. brede, lange og hængende og blødhårede, hvad også Bladskederne er.

Bladskederne er rørformet sammenvoksede, som tilfældet er for ater i denne slægt og de andre slægter, som den gamle hejreslægt er splittet op i. Ved bladgrunden er der 2 tænder (skedelukke).

Sildig Skov-Hejre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bent Odgaard

Forveksling

: Den ligner overfladisk Kæmpe-Svingel en hel del; men Kæmpe-Svingel har ikke rørformet sammenvokset bladskeder, men bladskeder med frie rande, og er helt glat. Kæmpe-Svingel har som Sildig Skovhejre tænder (skedelukke) ved bladgrunden.

Tidlige Skovhejre har glatte til svagt hårede øvre bladskeder og flere end 2 grene ved toppens nedre led, og hver af de nedre grene bærer i reglen kun 1 eller 2 småaks; det lille skæl ved topgrenenes basis er kanthåret og ikke glat som hos Sildig Skovhejre.

Udbredelse

: Hist og her i skove i morænejordsegnene.
Sildig Skov-Hejre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-august.

Tidsmæssig fordeling

af Sildig Skov-Hejre baseret på Naturbasens observationer:
Sildig Skov-Hejre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sildig Skov-Hejre - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig græs med vindbestøvning.

Etymologi:

Ramosa betyder grenet på latin.

Hejre er af gammelnordisk oprindelse og menes at betyde noget i retning af "lange hår" hentydende til de lange hår i hestehaler.

Levested

: Frodig bund i løvskove, typisk langs stier og hvor der er lidt lysåbent.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
ens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BFN´s Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen: