Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
13. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Firebåndet Blomsterbuk (Leptura quadrifasciata)
Foto: Ruth Ahlburg

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Firebåndet Blomsterbuk (Leptura quadrifasciata)
Foto: Conny Bruun


Foto/billede af Firebåndet Blomsterbuk (Leptura quadrifasciata)
Foto: Jesper Reibel


Foto/billede af Firebåndet Blomsterbuk (Leptura quadrifasciata)
Foto: Werner Meng



Firebåndet Blomsterbuk

Leptura quadrifasciata (læst 1775 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Træbukke (Cerambycidae)

Kendetegn: Længde: 13-18 mm. Følehorn, hoved, pronotum og ben er sorte. Dækvingerne er sorte, hvert dækvinge med 4 gule pletter, hvoraf især de to midterste er tværbåndsagtige. De når dog ikke helt ind til dækvingesømmen. Hver gul plet er adskilte af sorte tværbånd.

Hannen er lidt smallere end hunnen og har følehorn der er lidt længere end dækvingerne. Hos hunnen er følehornene lidt kortere end dækvingerne.

Variation: Sjældent kan dækvingernes gule pletter være sammenflydende, således at de sorte tværbånd er ufuldstændige.

Forveksling: Når man først har bemærket dækvingernes i alt 8 gule pletter og sorte ben, er der ikke noget der kan forveksles.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Seksbåndet Blomsterbuk

Biologi: Yngler i stubbe og stammer af løvtræer, især på fugtig bund. Kendte værtstræer er blandt andet rødel, birk, eg og pil. Sjældnere bruges nåletræ som værtstræ. Arten har mindst en toårig livscyklus. Forpupningen finder sted i sommeren og de voksne dyr klækker i løbet af juni og juli. Ses ofte i færd med at søge pollen på blomster.

Levested: Løvskove med dødt ved.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Firebåndet Blomsterbuk.

Hvornår ses den? Juni-august. Topper i antal i slutningen af juli.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 25-11-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 13-02-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 73 Biller XXII. Træbukke. G. E. C. Gads forlag, København.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator