Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
13. december 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kvalkved (Viburnum opulus)
Foto: Finn Okkels

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | frø | med frø/frugt | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kvalkved (Viburnum opulus)
Foto: Finn Okkels


Foto/billede af Kvalkved (Viburnum opulus)
Foto: Troels Kornfelt


Foto/billede af Kvalkved (Viburnum opulus)
Foto: Niels Ørbæk



Kvalkved

Viburnum opulus (læst 6641 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kartebolleordenen (Dipsacales)
Familie: Desmerurtfamilien (Adoxaceae)

Kendetegn: En 1-3 meter høj busk med modsatte, bredt ægformede, 3-5-lappede og grovtandede blade, der i formen kan minde lidt om små ahornsblade.

Blomsterne sidder i store, flade stande, hvor de yderste har store, snehvide 5-tallige kroner; de er golde og tjener formentlig som blikfang eller reklameskilte for honningsøgende insekter. - De indre blomster i skærmen har nemlig små, uanseelige klokkeformede kroner og indeholder honning.

Den har røde, saftige, ovale stenfrugter med en flad sten; frugterne er sure og med ubehagelig lugt.

Planten har ofte meget smukke gule og røde høstfarver.

Forveksling: Med udviklede blade og blomster er der næppe de store forvekslingsmuligheder. Pibe-Kvalkved - Viburnum lantana - der dyrkes og ret hyppigt forvilder og naturaliserer sig, har bredt lancetformede blade, og dens blomster er ikke differentieret i hvide, storkronede, golde og honnngholdige; men har kun hvide 5-talsblomster.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Pibe-Kvalkved

Biologi: Blomsterne bestøves af honningsøgende insekter som nævnt i beskrivelsen af kendetegn. Det formodes at selvbestøvning finder sted ret hyppigt.

Planten og dens frugter er giftige for mennesker, men ikke for fugle. Frøet bevarer spiringsevnen efter tarmpassage og spredningen, som kaldes endozoisk ("inde i dyr"), er ret effektiv. Muligvis betragter fuglene frugterne som "nødmad", og ofte ædes de først sent på sæsonen.

Etymologi: Viburnum er det gamle latinske navn på planten. Opulus er den gamle latinske betegnelse for Navr, og Linné mente givetvis, at bladene lignede navrblade.

Kvalkved er afledt af ældre dansk: kvalkenbær, hvor kvalke er beslægtet med "kvæle" og "kvalme". De giftige bær skal kunne fremkalde kvælningsfornemmelser og opkastningstrang, når man indtager tilsstrækkelig store mængder af dem.

Det ældre danske "Ulvsrøn" hentyder til, at bærrene kun og ret ugerne ædes af fugle og ligner rønnebær; forstavelsen "ulv" har her som i andre forbindelser ofte nedsættende betydning.

Levested: Den findes på næringsrig og lidt fugtig bund i skov, krat og parker. Den indfinder sig ofte ret hurtigt i nye bevoksninger, da fuglespredningen trods alt er ganske effektiv.

Udbredelse: Den er almindelig til meget almindelig i de frugtbare egne af landet. Mindre almindelig i Nord-, Midt- og Vestjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kvalkved.

Hvornår ses den? Kvalkved har løvspring ultimo april/primo maj og blomstrer i juni.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 13-03-2015. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 13-03-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator