Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Klinte (Agrostemma githago)
Foto: Klaus Thommesen

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Klinte (Agrostemma githago)
Foto: Mette Toni Madsen


Foto/billede af Klinte (Agrostemma githago)
Foto: Jørn Skeldahl


Foto/billede af Klinte (Agrostemma githago)
Foto: Frank Desting



Klinte

Agrostemma githago (læst 4791 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Nellikeordenen (Caryophyllales)
Familie: Nellikefamilien (Caryophyllaceae)

Kendetegn: Klinte er en indtil meterhøj nellike, der ofte er noget grenet foroven. Planten er noget håret på blade og stængel.

Kronen er stor med 2-3,5 cm lange lysviolette kronblade, der har svage indbugtninger i spidsen. Der er ingen bikrone. Bægerbladene er på karakteristisk vis længere end kronbladene og rager frem over disse.

Bladene sidder parvis og er sammenvoksede ved basis, er smalt lancetformede til næsten linjeformede og indtil 13 cm lange.

Frøene er store, sorte og nyreformede, ca. 3 mm lange.

Forveksling: De lange bægerblade, længere end kronbladene, er karakteristiske.

Tjærenellike har meget kortere krone og klæbrige partier på stænglen og meget kortere bægerblade.

Trævlekrone har 4-fligede kronblade og meget kortere bægerblade.

Der dyrkes andre arter fra slægten, men disse har ikke de meget lange bægerblade.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Tjærenellike, Trævlekrone

Biologi: Klinte er enårig. Blomsterne bestøves af insekter, og frøene spredes ved vindslyngspredning eller indhøstes med afgrøderne.

Etymologi:

Slægtsnavnet Agrostemma kommer af græs agros - mark og stémma - krans, altså "markkrans" i betydningen "hovedsmykke" - og hentyder til, at blomsterne har været brugt til at binde blomsterkranse af.

Klinte er på ældre dansk nærmest en betegnelse for ukrudt i al almindelighed.

Ordet "ugræs" betegner Klinten og findes brugt i Nye Testamente og brugt af forfattere og digtere gennem tiderne.

- se linket HER

Formodentlig er der ikke mange nulevende botanikere, der har set Klinten som "ugræs" i sæden.

I 1969 ved Vestbjerg 10 km nord for Aalborg, så undertegnede PTP det(også dengang) sjældne syn en hvedemark "ræverød" af titusinder Klinte i marken. Året efter (1970) var der få planter og så slut.

Frøene er ret giftige p.g.a. et stort indhold af saponiner.

Levested: Klinte er næsten forsvundet som vildtvoksende markukrudt i Danmark p.g.a. effektiv rensning af såsæden.

Før i tiden fandtes den især, men ikke kun, i vintersæden. Frøene modnedes sammen med kornet og blev indhøstet sammen med dette. De giftige frø kunne være et stort problem for brødkornet, når de fandtes i større mængder.

Den kan en sjælden gang træffes på ruderater.

Den ses nu og da udsået i vildfrøblandinger og dyrkes muligvis også stadig som prydblomst nogle steder.

Udbredelse: Klinte forekommer meget sporadisk i Danmark. Den er på det nærmeste forsvundet som markukrudt, og de fleste forekomster stammer sandsynligvis fra dyrkede planter eller evt. dårligt rensede importerede græsfrøblandinger.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Klinte.

Hvornår ses den? Klinte blomstrer juni-juli.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 13-11-2013. Beskrivelsen er senest redigeret af Per Taudal Poulsen d. 14-11-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator