Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Brandt
    Foto: Thomas Brandt
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Kirsten D. Nielsen
    Foto: Kirsten D. Nielsen

Atlas

: Orientalsk Takkeklap overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En kraftig, indtil 1,5 meter høj, stivhåret flerårig plante, der har forgrenede stængler.

Der udgår ofte adskillige stængler fra en mangegrenet rod.

De nedre stængelblade er groft fjerfligede med et stort trekantet endeafsnit. De øvre blade er lancetformede og groft takkede.

Blomsterne er bleggule og sidder i mangeblomstrede endestillede klaser.

Frugten er en ofte 2-frøet, nødagtig, skævt ægformet, knudret skulpe, hvor griflen danner et krumt næb.

Orientalsk Takkeklap
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Martin Liebermann

Forveksling

: Takkeklap er en ret karakteristisk art, og blandt korsblomstrede kendes den let på skulpernes form i forbindelse med bladformen og den grove vækst.

Udbredelse

: I den sjældne ende af hist og her, men er truffet i det meste af landet.
Orientalsk Takkeklap - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-august og er ret let at kende på bladene uden for blomstringstiden.

Tidsmæssig fordeling

af Orientalsk Takkeklap baseret på Naturbasens observationer:
Orientalsk Takkeklap - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Orientalsk Takkeklap - månedlig fordeling

Biologi

: Takkeklap har insektbestøvning af blomsterne.

Planten er flerårig, men de enkelte skud har 2-årig udvikling: 1. år dannes en roset af indtil 30 cm. lange, landetformede grundblade; næste år skyder de rigtgrenede stængler op.

Den angives at have været dyrket som foderplante tidligere, i alt fald i Mellemeuropa. Roden angives at være spiselig.

NÅr planten først har etableret sig et sted, kan den danne store bestande, være ret vedvarende og besværlig at komme af med igen.

Etymologi:

Bunias er et gammelt græsk navn for en roe. Orientalis betyder "østfra", "kommende østfra".

Levested

: Vejkanter, vejskrænter, baneterræn, ruderater m.v. Den er indslæbt og ikke oprindeligt hjemmehørende, men naturaliseret en del steder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: