Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Rasmussen
    Foto: Jens Rasmussen
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard
  • Fotograf: John Holst
    Foto: John Holst

Atlas

: Pastinak overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten er op til 2 meter høj. Stænglen er kantet/furet, glat eller sparsomt håret.

Bladene er enkelt eller sjældnere dobbelt fjersnitdelte.

Blomsterstanden er en dobbeltskærm, der som regel mangler svøbblade. Kronbladene er guldgule, med ombøjet spids og ca. 1 mm lange.

Frugten er flad og vinget, oval gullig-brun og 5-8 mm lang.

Hele planten har en karakteristisk syrligt-krydret lugt ved knusning, som svarer til den dyrkede pastinaks.

Man bør udvise varsomhed, når man håndterer planten Planten giver nogle lignende eksemproblemer som Kæmpe-Bjørneklo, og lige som for den er det hos Pastinak stoffet furokumarin der giver problemerne, men koncentrationen af det er langt lavere. Den kan dog være et problem for f.eks. børn, der løber barbenede rundt i bevoksninger af planten.

Pastinak
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn Okkels

Forveksling

: Der er næppe kritiske fovekslingsmuligheder med andre gulblomstrede skærmplanter.

Lundgylden (Smyrnium perfoliatum) har øret-omfattende stængelblade og mangler pastinaklugten.

Dild og Fennikel har findelte blade og en helt anden lugt.

Ægte Vild Pastinak (Pastinaca sativa ssp. sylvestris) har kraftigt håret stængel, og er kun fundet i Ebeltoft Færgehavn.

Udbredelse

: Meget almindelig i Østdanmark. Karakteristisk plante langs veje på Øerne. Aftager i hyppighed mod vest, hvor den i Vestjylland især findes langs veje, jernbaner og på fyldjordsområder, men også er under udbredelse.
Pastinak - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer ultimo juni-ultimo august.

Tidsmæssig fordeling

af Pastinak baseret på Naturbasens observationer:
Pastinak - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Pastinak - månedlig fordeling

Biologi

: Toårig (undtagelsesvis flerårig) urt. Blomsterne bestøves af insekter og de ret store frø spredes med vinden, ofte over ret kort afstand.

Levested

: Langs veje, på udyrkede skråninger, ruderater og agerjord.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Beskrivelserne bygger især på

Nordiske Skærmplanter af Niels Faurholdt og Jens Christian Schou, udgivet af Dansk Botanisk Forening i 2004.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: