Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Rød Kornel (Cornus sanguinea)
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Rød Kornel (Cornus sanguinea)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Rød Kornel (Cornus sanguinea)
Foto: Eva Scheel


Foto/billede af Rød Kornel (Cornus sanguinea)
Foto: Martin Liebermann



Rød Kornel

Cornus sanguinea (læst 279 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kornelordenen (Cornales)
Familie: Kornelfamilien (Cornaceae)

Kendetegn: En stærkt grenet under gunstige omstændigheder indtil 4 meter høj busk. De unge grene har, især om vinteren, en skinnende rød farve.

Knopperne har ikke egentlige knopskæl, men er omgivet af 1 eller 2 par små hårede blade.

Bladene er modsatte og buenervede med 3-4 sæt hovednerver og bliver om efteråret msukt blodrøde.

Blomsterne er 4-tallige, siddene i flade, halvskærmpformede kvaste, gullighvide og med en ubehagelig lugt.

Den stenfrugter er blåsorte, saftige og med bitter smag.

Forveksling: Hvid Kornel med underarter og former har bladnerver med flere end 4 par bueformede hovednerver, ikke røde grene, og hvidlige stenfrugter.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Hvid Kornel, Kirsebær-Kornel, Hønsebær

Biologi: En busk med insektbestøvning af blomsterne, der bestøves af honningsøgende insekter.

Den spreder sig endozoisk, da frugterne ædes af fugle, hvor frøet bevarer spiringsevnen ved tarmpassage.

Etymologi:

Se omtalen ved Kirsebær-Kornel. Sanguinea=blodrød sigter til grenenes farve og bladenes høstfarver, ligeså med "rød".

Levested: Den er noget kalkyndende og vokser i krat og skovbryn og på lysåbne steder i skove. Den udplantes en del i parker, vildthegn, langs veje m.v.

Udbredelse: Temmelig almindelig på Sjælland og Lolland-Falster, Hist og her i Østjylland, ellers ret sjælden som vildtvoksende.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Rød Kornel.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-juli.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 26-03-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 26-03-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator