Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
28. februar 2020
 

Felthåndbogen





Dværghornugle

Otus scops (læst 10641 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Ugler (Strigiformes)
Familie: Ugler (Strigidae)

Kendetegn: Længde 19-21 cm, vingefang 47-54 cm, altså lidt mindre end Kirkeuglen. Lille brun, fladhovedet ugle, som typisk sidder meget rankt. Ved uro indtager den ligesom andre hornugler den såkaldte camouflagestilling: rank, stille og med rejste øretoppe. Underside: tæt mønstret. De gullige øjne sidder langt fra hinanden, omgivet af mørkere øjenskygger. Dragten varierer meget fra grå til rustbrun. Flugt: Langvinget, meget retlinjet og veksler imellem hurtige vingeslag og glider på plane vinger.

Stemme: Revirsangen er en lang gentagelse af "tjok", der fløjtes hvert 2.-4. sekund. Ved gunstige vejrforhold kan den høres i en radius af 1 kilometer. (Stemme som Fødselshjælperfrøen, som dog ikke findes i Danmark iflg. mine kilder).

Føde: Primært insekter.

Den er udpræget nataktiv og svær at få og se i dagtimerne.

Variation: Der findes i alt 6 racer af arten - de fleste fremstår mørkere, samt har mere mørkstribede oversider end (scops) (beskrevet).

I felthåndbogen kan du læse mere om: Kirkeugle

Biologi: Yngler i uforede redehuller, men også i forladte kvistreder.

Æggene lægges fra sidst i april, normalt 4-5 stk, som ruges på i 24-25 dage. Ungerne forlader reden efter 3 uger, inden de kan flyve. Hannen fanger føden, men ungerne fodres dog udelukkende af hunnen.

Levested: Ofte i plantager, parker og lunde.

Udbredelse: Mellem- og især Sydeuropa og videre østpå til Centralasien. Den er en trækfugl og overvintrer i Sydeuropa, samt i Afrika syd for Sahara.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Dværghornugle.

Hvornår ses den? Den opleves sjældent på strejf i Nordeuropa, herunder i Danmark. Her i landet er den set 4 gange og kun 2 gange i nyere tid.

09.11.1858 Nordsøen, imellem Danmark og Færøerne.

03.01.1917 Søborg Mose.

26.05.1982 Batterivej, Skagen

12.06.2003 til 03.07.2003 Filsø den første langtidsstationære fugl i landet, som blev et gigantisk tilløbsstykke for landets fuglekiggere.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Benny Kristensen d. 02-03-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 16-01-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Mullarney m.fl. Fugle i felten 2000, Beman m.fl Fuglene i Europa, Nordafrika og mellemøsten 1998, samt; Harrison 1977: Europas fugles reder, æg og unger.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator