Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kryb-Hvene (Agrostis stolonifera var. stolonifera)
Foto: Hans Øllgaard

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kryb-Hvene (Agrostis stolonifera var. stolonifera)
Foto: Gunner Poulsen


Foto/billede af Kryb-Hvene (Agrostis stolonifera var. stolonifera)
Foto: Troels Kornfelt


Foto/billede af Kryb-Hvene (Agrostis stolonifera var. stolonifera)
Foto: Troels Kornfelt



Kryb-Hvene

Agrostis stolonifera var. stolonifera (læst 6457 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græsordenen (Poales)
Familie: Græsfamilien (Poaceae)

Kendetegn: Kryb-Hvene har indtil ca. 70 cm. høje strå, der ofte er knæbøjede.

Bladene er 2-8 mm. brede og grågrønne/blågrønne.

Blomsterstanden er en sammenkneben top med ru grene, der dog er lidt mere udspærret under blomstringen.

Småakset er 1-blomstret og dækbladet er i reglen uden stak. Blomsterstanden fremtræder ofte brunlig-brunviolet, i reglen med mørkere kulør end hos Almindelig Hvene.

Skedehinden er forlænget og spids.

Væksten er tæppeagtig, og planten danner lange, overjordiske og rodslående udløbere. Underjordiske udløbere mangler i reglen, og når de forekommer, er de ganske korte og med kun 1-3 lavblade.

Variation: Dækbladet kan have en meget lille stak. I blomstring varierer toppen fra forholdsvis udspærret til ret sammentrængt; uden for blomstringstiden er toppen altid sammentrængt.

Forveksling: Almindelig Hvene har ganske kort, afskåret skedehinde og i reglen lange underjordiske udløbere.

Hunde-Hvene og Sand-Hvene har småaks med tydelig stak på dækbladet.

Stortoppet Hvene er tydeligt grovere i væksten og har tykke, underjordiske udløbere og takket skedehinde, der ikke er så tilspidset som hos Kryb-Hvene.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Hvene, Stortoppet Hvene, Hunde-Hvene, Sand-Hvene

Biologi: Flerårig urt (hemikryptofyt), hvis blomster bestøves ved hjælp af vinden. Frøene spredes ved vindslyngspredning, ligesom der ofte er kraftig vegetativ formering ved de overjordiske, rodslående skud.

De videnskabelige slægtsnavn "Agrostis" kommer af græsk "agros"="mark" og hentyder til plantens forekomst på tør bund. Det latinske artsnavn "Stolonifera" betyder "forsynet med udløbere" (stoloner).

Det danske slægtsnavn "Hvene" er et gammelt nordisk/germansk navn, der sandsynligvis betyder "sumpgræs", "voksende på sumpede steder". Det danske artsnavn: "Kryb-" hentyder til planten krybende vækst, udbredende sig med de lange, rodslående, overjordiske udløbere.

Levested: På ofte lidt fugtig, ofte vandlidende bund: enge, strandsumpe, søbredder, vejkanter, ruderater, vandlidende marker etc. Den kan findes både på relativ næringsfattig og næringsrig bund.

Udbredelse: Yderst almindelig landet over.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kryb-Hvene.

Hvornår ses den? Planten blomstrer juli-august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 02-02-2010. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 06-02-2010.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BNFS Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator