Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Læge-Stenfrø (Lithospermum officinale)
Foto: Peter Lindberg Jannerup

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Læge-Stenfrø (Lithospermum officinale)
Foto: Vilhelm Dalgaard


Foto/billede af Læge-Stenfrø (Lithospermum officinale)
Foto: Peter Christensen


Foto/billede af Læge-Stenfrø (Lithospermum officinale)
Foto: Sven Erik Riedel



Læge-Stenfrø

Lithospermum officinale (læst 3961 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Natskyggeordenen (Solanales)
Familie: Rubladfamilien (Boraginaceae)

Kendetegn: Planten bliver indtil 80 cm høj og er i reglen ret rigt grenet foroven.

Blomsterne sidder i små svikler i bladhjørnerne, især foroven på planten. De er 5-tallige. helkronede (dvs. med sammenvoksede bægerblade hhv. kronblade); kronen er gulhvid og kun ca. 4 mm. bred og med ca. 5 mm. langt kronrør.

Bladene er spidse, spredte og med tydelige sidenerver til hovednerven. Sidenerverne er næste kornelagtigt buede.

Frugten er en 4-delelig spaltefrugt, som det er tilfældet hos medlemmer af Rubladsfamilien. De er ca. 3 mm. lange, hvidlige og med en glat, glinsende perlemorsagtig, meget hård skal. De bliver siddende længe på planten. Når planten bærer modne frugter er disse meget iøjnefaldende og ligner selv på afstand små perler.

Forveksling: Den mest nærliggende forvekslingsmulighed er med Ager-Stenfrø. Dens blade ligner, men er butte og uden tydelige sidestrenge til hovestrengen; den bliver kun indtil 45 cm. høj og er i reglen ret sparsomt grenet; kronrøret er længere: 6-8 mm. og de ligeledes meget hårde frø er gråbrune og noprede.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Ager-Stenfrø

Biologi: En flerårig urt med ret kort, krybende jordstængel. Den står ofte i mindre grupper. Blomsterne bestøves af insekter og frøene, der bliver længe siddende, spredes sandsynligvis mest med døde, frøbærende plantedele, der føres bort af vinden. Frøene er formentlig langlivede og kan indgå i frøpuljer.

Det latinske slægtsnavn"Litospermum" kommer af græsk "lithos" = "sten" og "sperma" = "frø" og hentyder til de meget hårdskallede delfrugter. Betydningen af det danske slagtsnavn "Stenfrø" er helt tilsvarende.

Det latinske artsnavn "officinale" hentyder til, at den har været anvendt som lægeplante: "officin" ="værksted", "apotek".

De hårde, porcelænsagtige, hvide delfrugter blev i ældre tid brugt som lægemiddel mod nyre- og blæresten, jfr. "signaturlæren", hvor man mente, at Vorherre havde givet et vink om plantens anvendelse ved dens udseende og fremtræden.

Levested: Planten er muligvis oprindeligt vildtvoksende mellem krat på solrige, tørre skrænter med kalkrig jordbund. Mange forekomster er dog levn fra tidligere dyrkning - eller frøpuljer, der er blevet aktiveret på den ene eller den anden måde, f.eks. gennem jordarbejder.

Udbredelse: Planten er sjælden i Danmark og optræder sandsynligvis med vigende hyppighed.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Læge-Stenfrø.

Hvornår ses den? Læge-Stenfrø blomstrer juni-juli, men er mest iøjnefaldende og karakteristisk, når den står oversået med de skinnende, hvide delfrugter.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 13-07-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 03-07-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator