Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
15. december 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Éngriflet Hvidtjørn (Crataegus monogyna)
Foto: Troels Kornfelt

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | frø | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Éngriflet Hvidtjørn (Crataegus monogyna)
Foto: Finn Okkels


Foto/billede af Éngriflet Hvidtjørn (Crataegus monogyna)
Foto: Mette Toni Madsen


Foto/billede af Éngriflet Hvidtjørn (Crataegus monogyna)
Foto: Leif Knudsen



Éngriflet Hvidtjørn

Crataegus monogyna (læst 233 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Rosenordenen (Rosales)
Familie: Rosenfamilien (Rosaceae)

Kendetegn: Den har blomster med kun en griffel og frugter med kun en sten. Bladene er dybt fligede og de fleste af sidenervernes spidser er udadkrummede.

Engriflet Hvidtjørn bliver en stor busk af 5-8 meters højde. Undertiden udvikler den sig til et lille træ af 10 meters højde eller mere.

Variation: I variationen indgår ofte hybrider med især Almindelig Hvidtjørn og Koral-Hvidtjørn, som er intermediære. Men Engriflet Hvidtjørn er i sig selv meget variabel.

Forveksling: Den adskilles fra Almindelig Hvidtjørn i ren form på at have en griffel og en sten i frugten og på at sidenervernes spidser for det meste er udadbøjede og bladene dybt fligede og ikke kun lappede.

Forskellige indførte og udplantede arter fra slægten, f.eks. Hanespore-Hvidtjørn har hele blade, som er savtakkede eller dobbelt savtakkede.

Adskillelsen til Koral-Hvidtjørn er svær; bedst er følgende karakter: Engriflet Hvidtjørn har op til 9 tænder på den nederste bladfligs rand, hvor Koral-Hvidtjørn har flere end 9, op til 25 tænder. Ved direkte sammenligning har Koral-Hvidtjørn noget større blade, hvor især de nedre sideflige er større. Koral-Hvidtjørn har ofte opadstående bægerblade i spidsen af den undersædige frugt.

Hybrider med især Koral-Hvidtjørn er intermediære og kan være vanskelige at bestemme.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Hvidtjørn

Biologi: En busk eller et lille træ med insektbestøvning af blomsterne og endozoisk spredning af frøene, der bevarer spiringsevnen efter tarmpassage hos fugle og pattedyr.

Etymologi:

Se under Almindelig Hvidtjørn. Monogyna af græsk monos="en" og gyne="kvinde", altså "en-hunnet" fordi, der kun er en griffel.

Levested: Marker, hegn, skove, ruderater o.s.v.

Udbredelse: Meget almindelig i hele landet.

Engriflet Hvidtjørn er formentlig ikke oprindelig i vores natur, modsat Almindelig Hvidtjørn, men indført i den sene middelalder som "pesttjørn" til at plante oven på steder, hvor kvægpestdræbte kreaturer blev begravet, som værn mod ulves og andre rovdyrs opgravning.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Éngriflet Hvidtjørn.

Hvornår ses den? Den blomstrer maj-juni.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 11-11-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 11-11-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Vilda och förvildade träd og buskar i Sverie. En Feltflora. Dag Ekholm, Thomas Karlsson og Ebba Werner. ISBN 91-971255-4-7 - En fremragende lille feltflora til Skandinaviens træer og buske.

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator