Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Høj Sødgræs (Glyceria maxima)
Foto: Finn Okkels

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Høj Sødgræs (Glyceria maxima)
Foto: Jørgen Christiansen


Foto/billede af Høj Sødgræs (Glyceria maxima)
Foto: Troels Kornfelt


Foto/billede af Høj Sødgræs (Glyceria maxima)
Foto: Troels Kornfelt



Høj Sødgræs

Glyceria maxima (læst 8218 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græsordenen (Poales)
Familie: Græsfamilien (Poaceae)

Kendetegn: Høj Sødgræs er vores højeste græs efter Tagrør og bliver indtil 2,5 meter. Strået bærer blade højt op; de er grove, 5-10 mm tykke, glatte og jævne. Bladene er 5-15 mm brede og har ved basis 2 gulbrune, trekantede pletter; de er blanke på undersiden. Skedehinden er 2-4 mm lang og ofte med en kort brod. Toppen er indtil 40 cm lang, brungrøn, med udspærrede ru grene og ru akse. Småakset er 5-8 mm langt, gulgrønt til gulbrunt og med 4-10 blomster. Yderavnerne er højst 1/3 så lange som småakset. Støvknapperne er violette.

Høj Sødgræs har krybende jordstængel og står i store lysegrønne bestande.

Variation: Højden varierer meget med næringsforholdene. Højest bliver planten under meget næringsrige, eutrofierede forhold.

Forveksling: Høj Sødgræs er en karakteristisk art, Kun 2 andre vildtvoksende græsser har lignende dimensioner og statur: Tagrør vokser ofte på samme lokaliteter, men har violet top, grågrønne blade, hår på småaksets akse og hårkrans i skedehindens sted.

Rørgræs har mere sammentrængt, bleggrøn eller lysviolet top og enblomstrede småaks. Ingen af de 2 nævnte ligner Høj Sødgræs særligt meget.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Tagrør, Rørgræs, Butblomstret Sødgræs, Manna-Sødgræs

Biologi: Sødgræs har som de fleste andre græsser vindbestøvning. Frøene spredes især med vandstrømninger. Den er bestanddannende med sin vidt krybende jordstængel.

Det latinske slægtsnavn Glyceria er dannet af græsk: glykeros sød og hentyder til, at kornene hos flere arter smager sødt. Artsnavnet maxima betyder størst.

Levested: Våd, næringsrig bund ved damme, søer, langs åer og kanaler. Den vokser ofte under meget eutrofierede forhold. Ofte danner den rørsump på lavt vand.

Udbredelse: Høj Sødgræs er almindelig på Øerne, i Øst- og Sydøstjylland og forekommer ellers hist og her.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Høj Sødgræs.

Hvornår ses den? Høj Sødgræs blomstrer juli-august. Den er ret let at kende uden for blomstringstiden på bevoksningernes lysegrønne til græsgrønne farve sammenholdt med deres højde.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 04-01-2008. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 19-10-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion), Signe Frederiksen har behandlet græsfamilien, Gyldendal 2006,ISBN 87-02-03032-2.

C.E. Hubbard: Grasses, Penguin Books 1992 (og senere udgaver, intet ISBN-nummer.)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator