Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Hvid Kornel (Cornus alba )
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Hvid Kornel (Cornus alba )
Foto: Jan Sørensen


Foto/billede af Hvid Kornel (Cornus alba )
Foto: Eva Scheel


Foto/billede af Hvid Kornel (Cornus alba )
Foto: Finn Okkels



Hvid Kornel

Cornus alba  (læst 281 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kornelordenen (Cornales)
Familie: Kornelfamilien (Cornaceae)

Kendetegn: En indtil 3 meter høj, grenet busk.

Grenede er rødlige eller grønne, og kan være rodslående.

Bladene er tilspidsede eliptisk-lancetformede, med kileformet grund og med 5-7 sæt bueformede hovednerver; de er blågrønne og spredt dunhårede på undersiden.

Stenfrugterne er hvidlige.

Forveksling: Den kendes ret let fra Rød Kornel på at hve 5-7 par bueformede hovednerver, hvor Rød Kornel har 3-4. Desuden har den hvidlige stenfrugter.

Koral-Kornel - Cornus alba ssp. alba har blade med afgrundet, ikke kile-formet, basis og dens grene er ikke rodslående.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Rød Kornel, Kirsebær-Kornel, Hønsebær

Biologi: En vedplante med insektbestøvning af blomsterne og endozoisk spredning af frøene, idet stenfrugterne ædes af fugle, hvor frøene bevarer spiringsevnen efter tarmpassage.

Etymologi: se Kirsebær-Kornel. Alba er latin for hvid sigtende til frugternes farve, lige som det danske artsnavn.

Levested: Den dyrkes almindeligt i haver, parker, vejkantsplantninger m.v. og forvilder sig villigt.

Den er på invasiv-observationslisten, og kan lokalt blive meget dominerende: i parker, på ruderater, i skovbryn etc.

Udbredelse: Plantet og med stigende hyppighed forvildet i hele landet bortset fra sandjordsområder.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Hvid Kornel.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-juli.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 26-03-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 26-03-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator