Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. juli 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Vild Løg (Allium oleraceum)
Foto: Birgit Knudsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Vild Løg (Allium oleraceum)
Foto: Søren Nygaard


Foto/billede af Vild Løg (Allium oleraceum)
Foto: Yvonne Engmann


Foto/billede af Vild Løg (Allium oleraceum)
Foto: Per Thomassen



Vild Løg

Allium oleraceum (læst 6692 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Aspargesordenen (Asparagales)
Familie: Løgfamilien (Alliaceae)

Kendetegn: De blomsterbærende stængler kan blive mere end 1/2 meter høje. Stænglen har blade, som i virkeligheden er grundstillede, men svøber sig omkring de nedre stængeldele, så det kan se ud som om stænglen er bladbærende.

Bladene er halvtrinde og i reglen tidligt henvisnende.

Blomsterstanden har 2 støtteblade/højblade, hvor det ene er betydeligt længere end det andet. Der er i reglen både spidse, grønlig-brune yngleknopper (yngleløg) og langstilkede blomster, der har grønlige og blegrøde farver med mørkere striber og butte blosterblade.

Blosterbladene er af længde med støvbladene.

Løget er ægformet, 2-4 cm. langt og består af 2-3 ammeblade omgivet af løvbladsskeder og bladrester.

Forveksling: Der kan især være adskillelsesproblemer med sand-Løg, som også har tidligt visnende, halvtrinde blade.

Den mest håndfaste adskillelseskarakter er denne:

Sand-Løgs yngleknopper er kort ægformede til næsten kugleformede, hvor Vild Løg har har mere spidse yngleknopper, der er ca. 2 x så lange som brede.

Når man nu og da møder Sand-Løg uden yngleknopper, kan man kende Sand-Løg på, at blosterbladene er lidt kortere end støvdragerne, som stritter, hvor de sidder inden for blosterbladene hos Vild Løg. Desuden er der hos Sand-Løg kun 1 svøbblad i blomsterstanden.

Sand-Løg og Skov-Løg har trådformede spidser på de 2 interste støvdragere, hvad Vild Løg ikke har.

Den i Danmark sjældne Kølet Løg har langt udragende støvblade, grønlige yngleløg, der i formen ligner Vild Løgs, og iøjnefaldende uens lange blomsterstilke; de har 2 højblade i blomsterstanden som Vild Løg. Bladene er flade, men i reglen tidligt henvisnende.

Vild Løg har 2 svøbblade i blomsterstanden, hvor Sand-Løg kun har 1, men især hos Sand-Løg falder svøbbladene ofte af i et ret tidligt stadium.

Skov-Løg har violette yngleknopper og blomster og 1-2 brede, ikke tilspidsede ret tidligt affaldende svøbblade.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Sand-Løg, Skov-Løg, Pur-Løg, Rams-Løg

Biologi: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne.

Efter blomstringen visner planten ret hurtigt, og kun den tørre stængel og blomsterstanden med yngknopper og eventuelle frøkapsler står tilbage.

De nye løg spirer om efteråret og deres blade er mere eller mindre vintergrønne, og fortsætter væksten om foråret.

Den vegetative formering med de små yngleløg i blomsterstanden, der har en høj spiringsprocent, er den vigtigste formeringsmåde.

Etymologi:

Se Pur-Løg. Oleraceum betyder "anvendelige som køkkenurt", og hentyder til, at bladene om vinteren kan bruges til snitteløg.

Løget i jorden er for tørt og skarpt smagende til, at det er nogen fornøjelse at spise. Men yngleløgene er knap så skarpe og skal være gode i pesto.

Undertiden ses masseforekomster af småplanter om foråret, småplanter, som går til og overskygges, når den omgivende vegetation udvikler sig

Levested: Lyse skove, vej- og grøftekanter, skrænter.

Udbredelse: Ret almindelig på Øerne og i Øst- og Sydøstjylland, ellers ret sjælden.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Vild Løg.

Hvornår ses den? Vild Løg blomstrer juli-august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 16-04-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 22-02-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
anmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator