Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig Ene (Juniperus communis ssp. communis)
Foto: Hans Olav Møller

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig Ene (Juniperus communis ssp. communis)
Foto: Hans Olav Møller


Foto/billede af Almindelig Ene (Juniperus communis ssp. communis)
Foto: Hans Olav Møller


Foto/billede af Almindelig Ene (Juniperus communis ssp. communis)
Foto: Ralf Leimbeck



Almindelig Ene

Juniperus communis ssp. communis (læst 226 gange)

Klasse: Nåletræer (Pinopsida)
Orden: Granordenen (Pinales)
Familie: Cypresfamilien (Cupressaceae)

Kendetegn: En busk eller et lille træ, Træformen kan under gunstige betingelser, men sjældent, blive henved 12 meter høj.

Den er tvebo med særskilte han- og hunplanter.

Bladene er kort nåleformede og sidder 3 og 3 i krans. Nålene er udpræget stikkende.

Kronen danner sig i 2 arveligt bestemte former: Den kan være udpræget søjleformet og ret høj - eller langt fladere og mere udbredt til siden.

Stamme og hovedgrene er dybt furede med rødbrun bark, der skaller af i lange tynde flager.

Frugten er en bærkogle, som er 5-7 mm. i diameter og i moden tilstand sortblå, med sortbrunt kød og voksovertræk. Bærkoglerne er først grønne og næsten 2 år om at modnes.

Variation: Kronen er meget variabel og findes typisk i enten søjleform eller langt mere fladt udbredt form.

Forveksling: Der er ikke oplagte forvekslingsmuligheder, når man betragter planten og dens bladnåle tæt på. Men på afstand kan den forveksles me former af Thuja m.v. med en søjleformet vækst.

Dog kan nævnes, at Fjeld Ene - Juniperus communis ssp. nana - undertiden plantes. Den har stærkt nedliggende, udbredt vækst med lange, stærkt forgrenede jordstrygende hovedgrene og hvælvede 5-15 mm. lange, indadbøjede og ret brede nåle.

Biologi: Et tvebo træ med særskilte han- og hunplanter. Blomsterne bestøves ved vindens hjælp.

Frøskallen er hård, og frøet bevarer spiringsevnen ved tarmpassage, når bærkoglen spises af fugle (endozoisk spredning).

Ene fylder meget i den gamle folketro og har haft - og har - en udbredt anvendelse som krydderplante og også medicinsk. Det er som bekendt Enens frugter, der giver smag til gin, og de er et fortrinligt krydderi til kødretter af hare, hjort, fasan m.v.

Etymologi:

Juniperus er det gamle latinske navn for planten. Ene er af gammel germansk oprindelse og er af kringlede veje beslægtet med det latinske navn juniperus.

Levested: Den vokser i lysåbne skove og krat og på tørre hedebakker m.v. - Den er dog ikke kun en surbundsplante, men kan også vokse under stærkt kalkprægede forhold som ved Jydelejet på Møns Klint.

Den kan også ses om tilfældigt indslæbt på f.eks. jernbaneterræn.

Udbredelse: Den er ret udbredt i Jylland, forekommer hist og her i Nordsjælland og på Bornholm, og er ellers sjælden.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig Ene.

Hvornår ses den? Året rundt. Den blomstrer maj-juni.

Status: Udbredelse/hyppighed ukendt




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 24-03-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 26-03-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator