Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Skov-Hanekro (Galeopsis bifida)
Foto: Leif Knudsen

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Skov-Hanekro (Galeopsis bifida)
Foto: Nicholas Skovgaard


Foto/billede af Skov-Hanekro (Galeopsis bifida)
Foto: Per Thomassen


Foto/billede af Skov-Hanekro (Galeopsis bifida)
Foto: Finn M. Hansen





Figur 1. Almindelig og Skov-Hanekro kan i felten kun adskilles på blomsterkarakterer, hvor den mest kontante er Skov-Hanekros hak i blomstens underlæbe, hvor denne er lige afskåret hos Almindelig Hanekro.

Skov-Hanekro

Galeopsis bifida (læst 210 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Læbeblomstordenen (Lamiales)
Familie: Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)

Kendetegn: En indtil 70 cm. høj stivhåret læbeblomstret, der minder meget om Almindelig Hanekro, og i felten kun kan adskilles fra denne på blomsterkarakterer.

Underlæbens midtflig er rektangulær, d.v.s. ret tydeligt længere end bred, og har et tydeligt indhak i spidsen. Midtfligens mønster når næsten ud til kanten.

Variation: Der er betydelig variation i blomsten, også undrlæbens, farvemønstre.

Forveksling: Den væsentligste forvekslingsmulighed er med Almindelig Hanekro; men denne mangler indhakket i underlæbens midtflig og har næsten kvadratisk underlæbe.

Hamp-Hanekro har gul krone med violet plet.

Et par sjældnere arter: Smalbladet, Gul og Sand-Hanekro er ikke stivhårede og næsten glatte baldfæster.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Hanekro, Hamp-Hanekro

Biologi: En enårig, sommerannuel, urt med insektbestøvning.

Levested: Veje, ruderater, krat, enge o.s.v.

Udbredelse: Almindelig på egnede voksesteder i hele landet. Den ser ud til at være gået frem, hvor Almindelig Hanekro ser ud til at være gået tilbage, de senere år.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Skov-Hanekro.

Hvornår ses den? Den blomstrer juli-september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 31-07-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 31-07-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator