Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
6. december 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Glansbladet Hæg (Prunus serotina)
Foto: Emil Førby

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | frø | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Glansbladet Hæg (Prunus serotina)
Foto: Niels Ørbæk


Foto/billede af Glansbladet Hæg (Prunus serotina)
Foto: Henrik Dissing


Foto/billede af Glansbladet Hæg (Prunus serotina)
Foto: Gitte Holm



Glansbladet Hæg

Prunus serotina (læst 7625 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Rosenordenen (Rosales)
Familie: Rosenfamilien (Rosaceae)

Kendetegn: Den bliver sædevanligvis en middelstor busk, sjældnere et lille træ på indtil 6 meter.

Bladene er mørkegrønne og skinnende, med fintakket rand, hvor takkerne er karakteristisk konvekse, d.v.s. med udadbuet kant, og med tænder, hvis spids krummer ind mod bladpladen.

Blomsterne minder om Almindelig Hægs; de sidder i en langstilket klase. Stenfrugterne er kugleformede, knap 1 cm. brede, og mørkerøde til sorte og med en bitter smag.

Forveksling: Når man kradser i barken og mærker den kraftige krydrede lugt af amygdalin (bittermandelolie) er man inden for slægten Prunus (Blomme).

Den kendes let fra Almindelig Hæg på de skinnende blade og de konvekse tænder med spids bøjet mod bladpladen. Dette i forbindelse med den kraftige aromatiske lugt af amygdalin der fremkommer, når man kradser i barken, gør at arten er let kendelig.

Weichsel har tydeligt bredere blade.

Ingen andre arten i slægten har skinnende blade og konvekse bladtænder med indadbøjet spids.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Hæg, Weichsel, Mirabel

Biologi: Blomsterne bestøves af honningsøgende insekter, og frøene spredes endozoisk ved, at fugle og pattedyr spiser stenfrugterne.

Levested: Skove, heder, ruderater, hegn, ikke for våde moser. Især, men ikke kun, på mere næringsfattig bund.

Ofte dyrket.

Udbredelse: Glansbladet Hæg stammer fra Nordamerika og har været meget anvendt til plantning i læhegn og vildtremiser.

Den har spredt fra dyrkning og er nu meget almindelig i Midt-. Vest- og Nordjylland - og også ret almindelig i det øvrige land.

Den regnes for invasiv og landskabsukrudt, men er svær at holde nede p.g.a. sin store spredningsevne.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Glansbladet Hæg.

Hvornår ses den? Den blomstrer og har løvspring i maj-juni, senere end Almindelig Hæg.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 01-03-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 08-09-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator