Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Bueengmåler (Idaea straminata)
Foto: Karen Thomsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Bueengmåler (Idaea straminata)
Foto: Trine Viberg


Foto/billede af Bueengmåler (Idaea straminata)
Foto: Karsten Schnack


Foto/billede af Bueengmåler (Idaea straminata)
Foto: Karsten Schnack



Bueengmåler

Idaea straminata (læst 1627 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Målere (Geometridae)

Kendetegn: Vingefang 24-28 mm. Grundfarven oliven-gulgrå med meget fint sort bestøvning, især på forvingens basale del. Linjerne mørkere gråbrune og ret svagt tegnede. Den indre mellemlinje mangler som regel, den ydre med en ret svag bøjning ved forvingekanten. Sort midtprik på både for- og bagvinge. Tynd brun sømlinje, afbrudt på ribberne.

Variation: Grundfarven varierer oliven-gulgrå

Forveksling: Idaea aversata samt Idaea deversaria, som kan kendes på den lysere grundfarve med den kraftige mørke bestøvning, den tydligere mellemskygge, sømprikkerne samt den lidt skarpere bøjning på ydre mellemlinje.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Vinkelstreget Løvmåler, Prikkantet Engmåler

Biologi: Larven lever fra august overvintrende til maj på blandt andet hindbær og brombær (Rubus) og krageklo (Ononis). Arten forpupper sig i et løst spind på jorden.

Imago tages bedst på lys.

Levested: På sand- og tørbund i åbne skove eller på lokaliteter med mere spredt bevoksning.

Udbredelse: Fra Sakhalin, Kina og Amur-området gennem Centralasien, Kaukasus-egnene og Rusland til Nordafrika og det vestlige Europa, mod nord til det nordlige Mellemskandinavien. I Nordeuropa kendes arten fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Øst- og Vesttyskland, Holland og Storbritannien.

I Danmark er arten kendt fra alle distrekter bortset Nordvestjylland og Sydsjælland. Den er jævnt udbredt, men ret lokal; mange steder kan den dog træffes i antal. Sjældnest er den på den fynske øgruppe og muligvis Sønderjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Bueengmåler.

Hvornår ses den? Flyvetid. Fra primo juli til primo august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Jens Thorving Andersen d. 19-08-2015. Beskrivelsen er senest redigeret af Jens Thorving Andersen d. 19-08-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Peder Skou; Nordens Målere. Danmarks dyreliv bind 2. Fauna bøger & Apollo bøger.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator