Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
14. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig Hæg (Prunus padus)
Foto: Gunner Poulsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig Hæg (Prunus padus)
Foto: Jørgen Christiansen


Foto/billede af Almindelig Hæg (Prunus padus)
Foto: Gunner Poulsen


Foto/billede af Almindelig Hæg (Prunus padus)
Foto: Mette Marie Moralina



Almindelig Hæg

Prunus padus (læst 16722 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Rosenordenen (Rosales)
Familie: Rosenfamilien (Rosaceae)

Kendetegn: Almindelig Hæg bliver en stor 4-8 meter høj busk, og udvikler sig ikke sjældent til et mindre træ på 10 meter eller lidt mere.

Bladene er stilkede indtil 7 cm. lange og bredt lancetformede. Overfladen er matgrøn og de er fint og skarp takkede, med kileformet til noget afrundet grund og 6-9 sidestrenge, der er broformet sammenløbende ved bladranden.

Barken er sortbrun. Ved kradsning i barken mærker man en kraftig krydret duft af amygdalin, som også findes i f.eks. æblekerner.

Blomsterne er hvide, sidder i en lang klase. De har en ret ubehagelig sødlig-vammel lugt.

Frugterne er kugleformede, sortglinsende stenfrugter, som er 6-8 mm. brede.

Variation: Der er stor variation graden af træagtig udvikling.

Forveksling: Slægten Blomme - Prunus - som omfatter Hæg, Glansbladet Hæg, Fuglekirsebær m.v. - kan bl.a. kendes på den mere eller mindre udtalte aromatiske lugt af amygdalin, som mærkes, når man kradser i barken. Denne lugt er kraftigst hos Hæg og Glansbladet Hæg og Weichsel, men mærkes også tydeligt hos arter af kirsebær samt Mirabel. Den er mindre tydelig hos slåen.

Kirsebær og Sur-Kirsebær har mørkerøde kirtler ved bladgrunden.

Glansbladet Hæg har skinnende blade og konveks, d.v.s. udadbøjet, kant på takkerne.

Weichsel har bredere, skinnende blade med et karakteristisk kantet omrids: - se linket HER

Modsat andre arter i slægten har Hæg og Glansbladet Hæg blomsterne siddende i en langstilket klase.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Glansbladet Hæg, Weichsel, Mirabel

Biologi: En busk eller et mindre træ, hvis blomster bestøves af insekter. Frøene spredes mest endozoisk idet pattedyr og fugle spiser frugterne, og stenene er spiringsdygtige efter passage af tarmkanalen.

Ikke sjældent er frugterne angrebet af Blommepung, som er beslægtet med Heksesækdug. De angrebne frugter får et aflangt udseende, hvor sunde frugter er næsten kuglerunde. - se linket HER

Hæg har tidligt løvspring, allerede fra ultimo marts i milde forår.

Etymologi:

Slægtsnavnet Prunus er det gamle latinske navn for blomme. Padus er et afledt af et gammelt græsk navn for en art i slægten.

Levested: Frodig lidt fugtig muldet bund i skove og ikke for våde mose.

Udbredelse: Almindelig Hæg er almindelig til meget almindelig i de østlige dele af landet og aftager i hyppighed mod vest. Den er sparsom i de mere næringsfattige egne.

Den er også almindeligt plantet i haver og parker og hegn og spreder sig villigt herfra ud i omgivelserne.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig Hæg.

Hvornår ses den? Almindelig Hæg blomstrer i første halvdel af maj og løvspring er omkring 1. maj.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 01-03-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Christian Harboe d. 28-10-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator