Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig Tørvemos (Sphagnum palustre)
Foto: Erland Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | umodne sporehuse | vegetativ | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig Tørvemos (Sphagnum palustre)
Foto: Nikolaj H. Correll


Foto/billede af Almindelig Tørvemos (Sphagnum palustre)
Foto: Anne Drøgemüller Lund


Foto/billede af Almindelig Tørvemos (Sphagnum palustre)
Foto: Troels Kornfelt



Almindelig Tørvemos

Sphagnum palustre (læst 7460 gange)

Klasse: Tørvemosser (Sphagnopsida)
Orden: Sphagnales (Sphagnales)
Familie: Sphagnaceae (Sphagnaceae)

Kendetegn: Som andre tørvemosser har den sidegrene i bundte ud fra stænglen.

Det er en kraftig tørvemos med butte grenblade og lysegrønne-grønne farver, helt uden vinrødt. Hanplanterne kan dog være mere eller mindre rødligt-kødfarvede, men er ikke vinrøde. Mange af grenene har lyse, spidse forlængelser.

Den vokser i løse puder i kær.

Variation: Se kendetegn. Planten er i reglen lysegrøn, men kan få mere grønligbrune farver i skygge.

Forveksling: Arten kan i felten kendes ret sikkert ud fra følgende:

Sektionen Palustria inden for sphagnumslægten og med med 6 danske arter er kendetegnet ved butte, skeformede grenblade.

Her har Rød Tørvemos (S. magellanicum) næsten altid tydeligt vinrøde farver.

Sod-Tørvemos (S. papillosum har butte grene, som næsten altid mangler de blege forlængelser, og mat sodbrune farver.

En i Danmark sjælden art: S. centrale gror i rigkær og kan ikke skelnes sikkert fra Almindelig Tørvemos uden mikroskopering, men har ofte 3 hængende grene af 5 i hvert grenknippe, hvor Almindelig Tørvemos i reglen har 2. S. affine og S. austinii er sjældne og svære at skelne makroskopisk fra Almindelig Tørvemos.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sod-Tørvemos, Rød Tørvemos, ubest., Tæt Tørvemos, Udspærret Tørvemos

Biologi: Den sædvanlige mosbiologi med generationsskifte mellem den grønne mosplante (N) og sporehuset (2N kromosomer). Hos tørvemosser er det kun selve det kugleformede sporehus, der er 2N, stilken er N, hvor den hos andre bladmosser er 2N som sporehuset.

Et af fotografierne viser en mosplante af Almindelig Tørvemos med de karakteristiske kugleformede sporehuse.

Levested: Fattigkær og lidt fugtig næringsfattig skov. Men har ret bred økologisk amplitude.

Udbredelse: Meget almindelig på egnede lokaliteter, men det er de egnede lokaliteter ikke nødvendigvis.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig Tørvemos.

Hvornår ses den? Året rundt.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Poul Evald Hansen d. 18-01-2007
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den danske mosflora I: Bladmosser. 1976 Gyldendal. Mange forfattere. ISBN: 87-01-20371-6

Mossor. Interpublishing, Stockholm.Tomas Hallingbäck 2000.ISBN 91-86448-11-0.

Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator