Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. januar 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Punktstokket Indigo-Rørhat (Neoboletus luridiformis)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Punktstokket Indigo-Rørhat (Neoboletus luridiformis)
Foto: Lars Braad Andersen


Foto/billede af Punktstokket Indigo-Rørhat (Neoboletus luridiformis)
Foto: Ken Alminde


Foto/billede af Punktstokket Indigo-Rørhat (Neoboletus luridiformis)
Foto: Eva Scheel



Punktstokket Indigo-Rørhat

Neoboletus luridiformis (læst 35838 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Rørhatordenen (Boletales)
Familie: Rørhatfamilien (Boletaceae)

Kendetegn: Hatten er normalt mellem 5-15 cm i diameter, bulet (nupret) og tør.

Rørenes mundinger er røde lige fra blodrød til rust (næsten orange), men selve rørene er gule, fine og runde cylindre og bliver blå (indigo) ved berøring. Med meget tørre eksemplarer, kan det være nødvendigt at prikke hul på rørene med en negl, og så har rørene en tendens til at danne en hvælving midtvejs mellem hattekant og stokken, så svampens rør altså ofte er længst midtvejs.

Stokkens bundfarve er gul, men den er dækket mere eller mindre af røde punkter (der skal bruges lup for at se de enkelte punkter), dette giver ofte stokken en brunlig farve og så er stokke ofte svulmet op forneden.

Kødet er gult, men blåner meget kraftigt ved gennemskæring helt over i indigo blå (derfor navnet). Kødets blånen og rørenes farve er nok de bedste kendetegn for, at man har fat i en indigo rørhat. (vigtig detalje, læs venligst forvekslingsmuligheder)

Variation: Indimellem sker der det sjove med denne svamp, (og enkelte andre svampearter) at den laver "albinoer" så der i stedet for den vante brunlige variant kommer et meget gulligt eller ligefrem hvidligt eksemplar op af jorden.

Andre variationer er nævnt under kendetegn.

Forveksling: Punktstokket Indigo-Rørhat kan forveksles med den sjældne Glatstokket Indigo-Rørhat (Bolétus queletii), og for uerfarne svampeplukkere også med den Netstokket Indigo-Rørhat, men denne har som navnet antyder net på stokken.

Begge forvekslingsmuligheder er spiselige, men alle Indigo-Rørhatte er svagt giftige i rå tilstand, især indtagelse af større mængder rå Punktstokket Indigo-Rørhat kan give diarré.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Netstokket Indigo-Rørhat

Biologi: Punktstokket Indigo-Rørhat vokser oftest i løvskov, men kan sjældent træffes i nåleskov. Svampen forekommer fra slutningen af maj til begyndelsen af oktober, men har højsæson i august og september. Den foretrækker næringsfattig jord.

Den føromtalte "albino"-udgave er visse steder omtalt og indrapporteret som Boletus junquilleus eller so mden regnes nu som var. altså Boletus luridiformis var. junquilleus.

Levested: Svampen vokser ofte i bøgeskov, men ses også i anden løvskov, kun sjældent i nåleskov. Svampen vokser gerne på vindblæste skråninger eller i et dybt lag bøgeløv, men uanset hvilken type landskab ofte på næringsfattig jord. Den ses enkeltvis eller i små grupper (3-8 svampe).

Udbredelse: Den findes i rimeligt antal på nogle lokaliteter, men personligt træffer jeg den yderst sjældent.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Punktstokket Indigo-Rørhat.

Hvornår ses den? Fra slutningen af maj, til begyndelsen af oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Michael Filtenborg d. 06-07-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Karl P. Andersen d. 30-08-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
De danske svampenavne, en pdf udgivelse af Jens H. Petersen & Jan Vesterholt. Og tak til Jens Maarbjerg for påmindelsen om afsnittet i Danmarks Storsvampe.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator