Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
29. marts 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Natravn (Caprimulgus europaeus)
Foto: Henrik Hougaard Larsen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | juvenile | æg | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Natravn (Caprimulgus europaeus)
Foto: Henrik Hougaard Larsen


Foto/billede af Natravn (Caprimulgus europaeus)
Foto: Henrik Hougaard Larsen


Foto/billede af Natravn (Caprimulgus europaeus)
Foto: Hans Henrik Larsen



Natravn

Caprimulgus europaeus (læst 10047 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Natravne (Caprimulgiformes)
Familie: Natravne (Caprimulgidae)

Kendetegn: Natravnen har en længde på 25-28 cm og et vingefang på 52-58 cm. Fjerdragten er spraglet grå og sort og hannen har hvide pletter på vingerne og halen.

Sangen høres efter solnedgang og er en smuk monotom snurren med skiftende tonelejer. Kaldet er et klangfuldt "kryit".

I flugten er natravnen helt lydløs og akrobatisk med sidekast, stigninger og hurtige glid.

Forveksling: Når natravnes høres eller ses i den åbne fyrreskov kan den ikke forveksles med andre fuglearter.

Biologi: Natravnen er inaktiv om dagen hvor den raster på jorden eller i et træ. Fjerdragten sørger for at kamuflere fuglen, så den er svær at opdage.

Om natten fanger den natsværmere og andre insekter i flugten. Den har store øjne tilpasset mørket og et meget bredt næb med stive børster til at fange og fastholde byttet med.

Natravnen har rede på jorden og er derfor ligeledes her afhængig af sin kamuflerende fjerdragt.

Levested: Natravn ynglede tidligere på lyngheder, men i takt med hedens opdyrkning har arten skiftet ynglebiotop og træffes nu først og fremmest i åbne fyrreskove på tør og sandet bund. Yngleområdet skal være relativt åbent, men gerne med større træer, da dette betyder mange nataktive insekter, som udgør natravnens føde.

Udbredelse: Natravn var tidligere vidt udbredt i Danmark, men er gennem 1900-tallet forsvundet fra Fyn og store dele af Øst- og Sønderjylland. De tætteste bestande findes nu i Vest- og Nordjylland, med Thy som kerneområde. I det øvrige land findes kun enkelte få og spredte ynglepar.

Den yngler i hele Europa hvor der er egnede ynglehabitater.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Natravn.

Hvornår ses den? Natravnen er en trækfugl som overvintrer i Øst- og Sydafrika. Fuglene ankommer til Danmark i midten af maj og forlader landet igen i august-september.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Thomas Eske Holm d. 09-11-2010. Beskrivelsen er senest redigeret af Thomas Eske Holm d. 09-11-2010.
Se historik
.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator