Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
13. december 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Glat Burre (Arctium lappa)
Foto: Henry Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Glat Burre (Arctium lappa)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Glat Burre (Arctium lappa)
Foto: Niels Ørbæk


Foto/billede af Glat Burre (Arctium lappa)
Foto: Niels Ørbæk



Glat Burre

Arctium lappa (læst 889 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: En indtil 1,5 meter høj, kraftig flerårig grenet kurvplante med kraftig furet, tit rødanløben stængel og endestillede kurve, der er noget fladtrykte fra oven.

Kurvene er helt eller næsten glatte og med alle kurvsvøbblade hagekrummede.

Bladene er store og har har hjerteformede, på oversiden grønne, på undersiden lyst gråfiltede bade.

Forveksling: Den kan let forveksles med Filtet Burre, og har som denne kraftigt lysegråt filtede bladunderside, men har helt eller næsten glatte kurve, hvor alle kurvsvøbblade er hagekrummede, og ikke de indre lige som hos Filtet Burre.

Skov-Burre og Liden Burre har ligeledes alle kurvsvøbblade med krummet, krogformet spids, men tydeligt filtede kurve.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Filtet Burre, Skov-Burre, Liden Burre

Biologi: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne og dyrespredning af synzoisk type ("præstelus", der hænger ved dyrepelse og tøj m.v.).

Etymologi:

Se Filtet Burre. Lappa er det latinske navn for Burre. Det danske "glat" er lidt uheldigt, da kun kurvene med kruvsvøb er næsten glatte, medens bladundersiderne faktisk er filtede.

Den har også været kaldt Læge-Burre p.g.a. den medicinske anvendelse af planter fra slægten.

Levested: Vejkanter, markkanter, ruderater.

Udbredelse: Temmelig almindelig på Øerne, Bornholm og i Østjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Glat Burre.

Hvornår ses den? Planten blomstrer juli-august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 26-06-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 01-07-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator