Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Rasmussen
    Foto: Jens Rasmussen
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard

Atlas

: Almindelig Gyldenris overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En glat til svagt håret indtil 80 cm. høj plante. Stænglen har mange, men ret korte sidegrene foroven.

Blomsterstanden består af guldgule kurve og fremtræder som en lang, smal top.

Kurvene har 6-9 mm. lange kurvblade og har 6-9 randkroner, som er 6-9 mm. lange.

Bladene er forneden stilkede, elliptiske og savtakkede. De øvre blade er kortstilkede til siddende og ofte næsten helrandede.

Almindelig Gyldenris
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn M. Hansen

Variation

: Muligvis forekommer hybrider med Sildig og Kanadisk Gyldenris. I så fald er de intermediære og sterile.I og bag klitter langs Vestkysten -meget markant f.eks. på toppen af Bulbjerg og Svinklovene mm. findes ganske lave former -såkaldte "økotyper" -med blomstertoppen omdannet til næsten kugleformet blomsterhoved.

-sommetider større end stænglen.

Forveksling

: Almindelig Gyldenris er en ret let kendelig art. De 2 andre arter i slægten: Kanadisk og Sildig Gyldenris, er højere, oftest tydeligt > 1 meter og har langt mindre kurve, kortere og mindre kroner og tydeligt udspærret top. Begge arter har kortere, højst 5 mm. lange kurvblade.

Udbredelse

: Den er ret almindelig i det meste af landet, dog sparsom i udprægede landbrugsområder uden megen skov og paragraf 3-natur.
Almindelig Gyldenris - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Almindelig Gyldenris blomstrer juni-oktober og er ret let at genkende som vinterstander.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Gyldenris baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Gyldenris - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Gyldenris - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt, hvis blomster bestøvves af insekter, der samler pollen.

Almindelig Gyldenris indeholder vanddrivende stoffer, og har i folkemedicinen været brugt til vanddrivning og sårheling.

Etymologi:

Slægtsnavnet Solidago er af latin solido=styrker, heler og sigter til dens medicinske brug før i tiden.

Artsnavnet virgaurea er af latin virga=kvist, stok og aureus=gylden, altså samme betydning som det danske Gyldenris.

Levested

: Den vokser hyppigst på ret humusfattige og næringsfattige steder, både på sur bund og på basisk bund (som f.eks. i grusgrave). Andre typiske voksesteder er gravhøje og humusfattige vejskråninger. Den har dog en forholdsvis bred økologisk amplitude, men findes ikke på næringsberigede lokaliteter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: