Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stivhåret Borst (Leontodon hispidus)
Foto: Emil Førby

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stivhåret Borst (Leontodon hispidus)
Foto: Emil Førby


Foto/billede af Stivhåret Borst (Leontodon hispidus)
Foto: Martin Liebermann


Foto/billede af Stivhåret Borst (Leontodon hispidus)
Foto: Torben Ebbensgaard





Figur 1. Kun Hundesalat har også de tvedelte hår på bladene, men denne har glat kurvsvøb og grålilla stribede randkroner.

Stivhåret Borst

Leontodon hispidus (læst 5491 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: En indtil 40 cm. høj kurvplante med lancetformede bugtet-fliget-grovtandede rosetblade.

Blomsterstanden er ugrenet, d.v.s., der er en enlig kurv, som er indtil 4 cm. bred.

Kurvsvøbbladene er stivhårede og randblomsterne har rødligt-stribede ydersider.

Den har bladroset og rosetbladene er ru af kraftige, y-formet tvedelte hår.

Fnokken er hårformet, men de de enkelte fnokstråler er kort fjergrende, d.v.s. med korte sidestråler.

Variation: Meget sjældent kan planten være næsten glat.

Forveksling: Blandt forvekslingsmulighederne har kun Hundesalat også de tvedelte hår på bladene.

Den kan forveksles med Almindelig Kongepen, men denne savner de tvedelte hår på bladene og har en karakteristisk enkeltrække af stive hår på kurvsvøbbladene; dens randblomster har grålilla stribet yderside (rødstribet hos Stivhåret Borst).

Hundesalat, som også har tvedelte hår på bladene, har glat kurvsvøb og gråviolet stribede (ikke rødstribede) randkroner og er i reglen en lavere og spinklere plante.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Hundesalat

Biologi: En flerårig urt, hvis blomster bestøves af pollensamlende insekter.

Det latinske slægtsnavn er forklaret ved Hundesalat.

Det danske slægtsnavn Borst er beslægtet med børste og skal hentyde til, at blomsterkurvene hos flere arter kan minde om en lille børste.

Levested: Kalkrige enge og overdrev.

Desuden kalkskrænter

Udbredelse: Stivhåret Borsts typiske voksested er tørre ekstremrigkær samt tørre kalkskrænter - og arten er i kraftig tilbagegang i Danmark. Den er temmelig sjælden på Øerne og i Østjylland og er ellers sjælden eller fraværende.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stivhåret Borst.

Hvornår ses den? Stivhåret Borst blomstrer juni-august.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 03-07-2011. Beskrivelsen er senest redigeret af Per Taudal Poulsen d. 19-06-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator